Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Chateau Suduiraut

Bordeaux, Frankrig

Se sortiment og vinbeskrivelser

Château Suduiraut kan dateres tilbage til det 16. århundrede, hvor Leonard de Suduiraut giftede sig med Nicole d’Allard. Som medgift i giftermålet fik han jorden til det, vi i dag kender som Château Suduiraut. Under Comte Blaise de Suduiraut, Leonards nevø, blev Château Suduiraut opført. Uden arving, blev slottet solgt og det næste århundrede blev meget omtumlet og kvalitet måtte vige for kvantitet, indtil forsikringsgruppen AXA Millésimes, købte slottet i 1992 (De ejer også Château Lynch Bages og Château Pichon Baron i Pauillac). 1990'erne var ikke gode og i 2001 blev Christian Seely ansat som administrerende direktør på Château Suduiraut flankeret af teknisk direktør Pierre Montegut og de har sammen med deres team formået at vende bøtten og igen fokusere på kvalitet. De 92 ha vinmarker ligger i den sydlige del af kommunen Preignac – et stenkast fra Château d’Yquem. Vinmarkerne er beplantet med 90 % Sémillon og 10 % Sauvignon Blanc med en gennemsnitsalder på ca. 25 år. Den nærved liggende Garonneflod sørger for fugtighed og tåge, der er essentielt for at den noble råddenskab Botrytis Cinerea udvikles – grundvilkåret for stor sød Sauternes!

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Chateau Suduiraut i sortimentet: