Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Persondata

 

Fra den 25. maj 2018 gælder der nye regler for, hvordan virksomheder behandler og opbevarer persondata. Her kan du se, hvordan vi lever op til Persondataforordningen og beskytter dine oplysninger. Find informationerne under det afsnit, som passer på dig: privatkunde, erhvervskunde, restauratør, aktionær eller ansat.

Er du privatkunde?

Når du køber vin hos os første gang beder vi om dit navn, din adresse, dit telefonnummer og eventuelt din e-mail.

Vi bruger oplysningerne, så vi kan sende dig vores trykte medlemsblad Vinens Venner, som udkommer fem gange om året. Indholdet i brochuren er ikke baseret på den enkelte kundes køb, men er generelle tilbud til alle.

Vi bruger aldrig direkte markedsføring til private kunder på baggrund af købsdata. De publikationer/brochurematerialer, vi udsender, er udelukkende fremstillet med ønske om at promovere en producent eller et givent område.

Er du erhvervskunde eller restauratør?

Når I bliver kunde hos os, har vi brug for navn på virksomhed, adresse, telefonnummer, CVR og eventuel e-mail.

Er du aktionær? 

Når du bliver aktionær, har vi brug for følgende oplysninger: navn, adresse, CPR.nr og bankkontonummer.

Vi sender et detaljeret brev til dig med alle detaljerne om, hvordan vi håndterer og opbevarer dine persondata, samt hvem der har adgang til dem.

Vi har desuden informeret alle vores nuværende aktionærer om, hvordan vi håndterer, deler og opbevarer deres data.

Nyhedsbreve 

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du disse betingelser:
- Jeg accepterer, at Sigurd Müller Vinhandel gemmer mine oplysninger, så de kan kontakte mig via e-mail for at sende mig nyhedsbreve med informationer om produkter og arrangementer.
- Jeg ved, at jeg til enhver tid kan afmelde mig enten gennem link i nyhedsbrevet, ved at kontakte virksomheden på 98 18 50 99 eller sende en mail til vin@smv.dk.
- Jeg er klar over, at Sigurd Müller Vinhandel ikke deler mine personfølsomme oplysninger med tredjepart.

Håndtering af interne dokumenter 

Vores medarbejdere sender ikke referater og lignende ud via e-mail, da de kan indeholde personfølsomme informationer. I stedet kan I hente relevante dokumenter via et link.

Medarbejderne opbevarer generelt personfølsomme oplysninger i seks måneder, efter de ikke længere benyttes. Medarbejderne dokumenterer ændringerne i en log-bog på computerne, så vi til enhver tid kan redegøre for forløbet.

Sådan behandler vi data efter endt samarbejde 

Skulle du mod forventning ønske at stoppe samhandelen med Sigurd Müller Vinhandel A/S, er vi forpligtet til at opbevare alle relevante regnskabsmæssige informationer i fem år i henhold til regnskabsloven.

Sådan behandler vin- og spiritusproducenterne personfølsomme data 

Det er ikke usædvanligt, at spiritusagenter kontakter os for at få detaljerne om salget af deres produkter på en specifik restaurant. Vi udleverer naturligvis ikke den type information med mindre, vi har jeres skriftlige samtykke. Vi opbevarer det skriftlige samtykke i seks måneder.

Samarbejde med eksterne aktører 

Hvis du som restauratør indtræder i en indkøbsforening for eksempel Samhandel eller Prik Nu, får de oplysninger om dit køb, bonus og mængder.

Sådan behandler vores underleverandører personfølsomme data 

Vi har indgået databehandleraftaler med alle vores underleverandører, så vi har sikret, at vores samarbejdspartnere for eksempel fragtfirmaer og banker også behandler de personfølsomme oplysninger i henhold til Persondataforordningen.

 

Søger du job i firmaet? 

Vi har ingen ledige stillinger.

Du er dog altid velkommen til at sende en ansøgning om job hos os.

Den kan sendes på e-mail: vin@smv.dk eller med post til Sigurd Müller Vinhandel A/S, Otto Mønsteds Vej 2, 9200 Aalborg SV.  Du må også gerne aflevere den personligt i vores butik på Otto Mønsteds Vej 2, 9200 Aalborg SV.

Vi vil besvare din ansøgning hurtigst muligt.

Med mindre andet aftales gemmer vi din ansøgning i et halvt år, hvorefter den bliver slettet.

 

Har du spørgsmål? 

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 98 18 50 99 (mandag til fredag, kl. 8:30 - 16:00).