Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

2017 Riesling Grand Cru Schoenenbourg Revelation, Sparr #

Flot powerfuld og mineralsk Riesling med en skøn balance, helt tør og med let bitre citrusnoter, der komplimentere vinen virkelig godt.

Varenr.: 700881
Flaskestørrelse:
75,00 cl
Områdenavn:
Alsace
Land:
Frankrig
Vintype:
Hvidvin
Druer:
100 % Riesling
Økologisk:
Nej
Vinifikation:
Lagret i ståltanke. 1 g. restsukker/l.

Distriktet Alsace ligger langs Rhinen i det nordlige Frankrig, tæt på Tyskland og nord for Schweiz. Det strækker sig langs Vogeserbjergene i syd ved Mulhouse til Strasbourg i nord. Der produceres næsten udelukkende hvide vine i Alsace, som betegnes som et af de smukkeste vindistrikter i verden med sine små maleriske vinbyer og overdådige natur, gastronomi og kultur.

Amélie og Charles Sparr kommer begge fra familier, der har dyrket og produceret vin i Alsace i meget lang tid. I 2017 realiserede de deres fælles drøm om at bryde med ophav og traditioner og lave vin under deres eget navn. Charles’ familie havde i årtier drevet en anerkendt negociant virksomhed i Alsace, men i 2007 blev firmaet solgt og vinmarkerne blev fordelt i familien. Charles havde allerede som teenager købt sin første vinmark, og i 2010 blev det muligt for ham at opkøbe flere marker fra sin familie, som han omgående konverterede til økologi. Amélie og hendes søster Cécile ejer det biodynamiske Alsacehus Vignobles des 2 Lunes, som de har overtaget fra deres forældre, der frem til 2009 drev det under navnet Domaine Buecher-Fix. På få år har de udvidet deres eget markareal og har i dag 20 hektar vinmarker, der kommer fra begge familier, hvoraf hele 8 hektar er fra Grand Cru marker. Allerede fra begyndelsen fik de deres økologiske certifikation og siden 2019 har de også været Demeter-certificeret, altså helt biodynamiske.

Det unikke terroir på Grand Cru Schoenenbourg ligger omkring Riquewihr og Zellenberg i en højde af 380 meter. Jordbunden er en kompleks sammensætning af muschelkalk, keuper og sandsten, der bidrager til vinens distinkte karakter. Med vinstokke, der er omkring 60 år gamle, afspejler Révélation en kompleksitet og en dybde, der kun opnås gennem nøje udvalgte druer fra gamle vinstokke.