Champagne Carte Blanche, Bernard Remy
Livlig, frisk og intens med delikat mousse og noter af honning, citrus og mint
Champagne distriktet ligger ca. 100 km nordøst for Paris. Den kalkholdige jord giver nogle unikke dyrkningsforhold og er en af hemmelighederne bag den eksklusive Champagne. Navnet "Champagne" er beskyttet, forbeholdt dette områdes produkter. De traditionelle druer til Champagne er Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier, men global opvarmning gør det sværere at opnå det rette syreniveau, som er nødvendigt. Det har ført til at "glemte druer", som Arbane, Petit Meslier, Pinot Blanc og Pinot Gris, med langsommere modning i højere grad plantes og bruges igen.
Bernard Remy er en lille familiedrevet virksomhed, der ligger i Côte de Blancs i Champagne. Det begyndte i 1968, da Bernard købte sine første vinstokke. I 1983 fik han bygget egne kælderfaciliteter, som sidenhen er blevet udbygget og moderniseret flere gange. I 1996 begyndte Bernards søn Rudy at arbejde på domainet og i 2008 overtog han driften af de 11 ha.