Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Vignobles Touchais

Loire, Frankrig

Se sortiment og vinbeskrivelser

Grundlagt i 1787

Moulin Touchais blev grundlagt i 1787 i Coteaux du Layon, Anjou-Samur. Vinmarkerne er ejet af den samme familie, der siden begyndelsen af 1800-tallet har produceret de berømte søde vine fra Coteaux du Layon på den lokale drue Chinin Blanc. Få år efter de første vine blev frigivet, begyndte Moulin Touchais at ligge tusindvis af flasker til side hvert år.

Vinmarks arealet er meget stort, ca. 150 hektar, men kun de bedste druer bliver lavet til Moulin Touchais, hvilket svarer til omkring 35 hektar. Resten sælges som bulkvin.

Skjulte vin under 2. verdenskrig

På trods af århundredes historie fra vinhuset, så var det relativt ukendt helt frem til begyndelsen af 1970’erne, da man væltede en væg til et forseglet rum i vinkælderen. Rummet var blevet muret til under 2. verdenskrig, da Hitlers hær invaderede Frankrig, for at undgå at vinen blev drukket af tørstige soldater, som det skete andre steder.

Rummet gemte på over 1 million flasker vin fra 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig. I dag vurderer familien at have omkring 2 millioner flasker i deres kældre, hvorfor de har mulighed for at frigive meget gamle årgange, når vinen er parat.

Stil

Hos Moulin Touchais laver man vin efter den gamle recept. Sødmegraden er “Moelleux”, en fløjlsblød, sødmefuld Chenin Blanc fremfor super-koncentreret og tung dessertvin.

I vinmarken høstes ca. 20% af druerne 80 dage efter blomstring, mens frugten stadig er umoden og syrerig, resterende 80 % høstes så sent som 120 dage efter blomstring, alt efter vejrforholdene. Det gennemsnitlige restsukkerindhold er ca 80-90 gram pr. liter, og druerne uden botrytis.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Vignobles Touchais i sortimentet: