Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Quinta de Santiago

Vinho Verde, Portugal

Se sortiment og vinbeskrivelser

Boutique vineriet Quinta de Santiago ligger i Monção og har været i familiens eje siden 1899. I 100 år har produktionen af gårdens vin, olivenolie, korn, mælk, frugt og så videre, været forbeholdt eget forbrug og druerne blev solgt til andre.

Ildsjæl på 86 år - bedstemoren Mariazinha

Men i 2009 skulle det dog være slut. Familiens matriark, bedstemoren Mariazinha på 86 år, som på daværende tidspunkt var ejer af Quinta de Santiago, havde en stor passion for vin. Hun overbeviste både børn og børnebørn om at de skulle kultivere deres vinmarker i endnu højere grad, som hun altid havde ønsket, og producere deres egne vine. Boutique vineriet Quinta de Santiago var dermed født.

 

Familieprojekt

Tre generationer samlede sig hurtigt om projektet, der skulle reflektere passion, ægthed og familiens rødderne i Monção & Melgaço. De besluttede sig for at fokusere på den indfødte grønne druesort Alvarinho. Fra 2005 til 2017 er vinmarkerne blevet om- og genplantet og alle druer til Quinta de Santiagos vine kommer fra deres egne vinmarker; 7,5 hektar lerholdig jordbund, der ligger kun 70-100 meter over havets overflade.

Joana Santiago er vokset op med bedstemorens indvirkning og passion for vin og vitikultur og er vinhusets ansigt udadtil. Hun er uddannet jurist og arbejder stadig deltid som advokat, udover at styrer vinhuset i samarbejde med sin far José Santiago, der i 2010 lagde sin livslange karriere i bankverdenen bag sig for at omfavne den nye mulighed i sit barndomshjem.

Gå til vinhus hjemmeside

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Quinta de Santiago i sortimentet: