Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Poggio al Sole

Toscana, Italien

Se sortiment og vinbeskrivelser

Nabo til Antinori

Poggio al Sole ligger i hjertet af Toscana mellem Greve og Tavernelle Val di Pesa som en ud af de to selvstændige vinerier her. Det andet vineri er det berømte Antinori, hvis vinmarker omkranser Poggio al Soles marker.

Vingården har været i familien Davaz’ eje siden 1990. Familien har sine rødder i Schweiz, hvor de i flere generationer har drevet Weingut Davaz.

Poggio al Sole bliver første gang nævnt i 1100 – tallet, som producent af vin og olie for det nærliggende kloster Bardia a Passignano.

Etableret i 1969

Indtil midten af 1900 – tallet blev landet der tilhører Poggio al Sole lejet ud, mod en andel af indkomsten for afgrøderne, men i 1969 blev huset købt af en florentinsk guldsmede-familie som rekonstruerede Poggio al Sole som vingård. Dog måtte guldsmeden lede efter en ny køber allerede i slutningen af 1980’erne, da den nye generation ikke ønskede at drive vingården videre. Her kommer Johannes Davaz ind i billedet.

Johannes Davaz

Johannes kommer fra Schweiz, hvor han havde lært om vindyrkning og produktion. Oprindeligt var det meningen af han og hans bror skulle overtage Weingut Davaz efter deres far, men efter få år som partnere besluttede de, at det var for alle bedste, hvis de havde hver sit sted. Johannes Davaz begyndte sin søgen efter vingårde i Frankrig, Piemonte og Toscana og i 1990 besøger han Poggio al Sole og allerede samme eftermiddag underskriver han kontrakten.

Johannes og hans kone Kathrin flytter til Toscana i 1991 og gradvist udvider de vingården fra 6 hektar til de 24 hektar, som vingården har i dag og de udvider fortsat. I 2003 byggede de nye vinkældre under gården og overgik til økologisk og bæredygtig dyrkning samtidig med at de foretog en række bæredygtige tiltag,  hermed også at overgå til vegansk vinproduktion.

I dag er det Johannes søn, Valentino Davaz der driver Poggio al Sole med samme kærlighed til stedet som hans far omgående blev ramt af, da han første gang så stedet for over 30 år siden.

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Poggio al Sole i sortimentet: