Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Pascal Jolivet

Loire, Frankrig

Se sortiment og vinbeskrivelser

Fra Champagne til Loire

I 1982 etablerede Jacques Jolivet negociantvirksomheden ”les Grands vins du val de Loire”, som i 1987 overgik til Jacques søn, Pascal Jolivet, der efter en årrække som agent for Champagnehuset Pommery ønskede at starte op i eget navn.

I 1990 fik Pascal Jolivet sit virke fra Sancerre, hvor vinhuset blev etableret i eget navn.

Første tiltag var opførelse af en helt ny vinkælder med topmoderne vinifikationsudstyr med inspiration fra tiden i Champagne. Igen i år 2000 etablerede Pascal Jolivet en række gennemgribende renoveringer af vineriet, der efterfølgende gjorde ham i stand til arbejde med tyngdeloven fra vinmark til flaskeaftapning.

Innovativ winemaking

Pascal Jolivet blev hurtigt regnet blandt Sancerres innovative kreds af dygtige vinproducenter. Eksempelvis overgik Jolivet tidligt til at gære sine vine på den naturlige gær fra drueskindet i modsætning til gæring på kemiske, konventionelle gærstammer. Den naturlige gær giver Pascals vine sin særlige husstil der forener friskhed og fylde med personlighed og terroir.

Vinmarkerne

Jolivet har gennem årene opkøbt en række attraktive vinmarker herunder blandt andre:  Bue i Sancerre (6 ha.), Le Chene Marchand, Le Grand Chemarin og 6,5 ha. i Tracy-sur-Loire i Pouilly Fumé.

I dag laver Pascal Jolivet ca. halvdelen af sine vine på druer fra egne marker. Resten laves på opkøbte druer eller most fra udvalgte producenter i området. Pascal Jolivet ejer ca. 65 hektar vinmarker, herunder 42 ha. i Sancerre, 8 ha. i Pouilly Fumé og 15 ha. i Touraine. Jolivet har gennem årene opkøbt en række attraktive vinmarker herunder blandt andre:

Bue i Sancerre (6 ha.), Le Chene Marchand, Le Grand Chemarin og 6,5 ha. i Tracy-sur-Loire i Pouilly Fumé.

Stilen er elegant, fin og diskret aromatisk. Det er vine med en frisk, velintegreret frugtsyre og florale undertoner.

Gå til vinhus hjemmeside

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Pascal Jolivet i sortimentet: