Fælles historie - Tremblay
Det velrenommerede vinhus Pascal Bouchards historie går helt tilbage til det 19. århundrede, hvor Joëlles forfader, Cléophas Tremblay efter den store vinpest genbeplantede sine jordlodder med raske og stærke vinstokke fra Amerika. I kraft af hans og hans sønners enorme indsats blev Cléophas Tremblay en af de største vinbønder i området med sin Premier Cru Fourchaume. Vinhuset havde mange svære år indtil efter 2. Verdenskrig. I 1949 arvede André Tremblay huset, og han var med egnens første traktor en pioner for sin tid. Han fik stor succes i 60erne og 70erne, hvor vinenes kvalitet virkelig blev kendt. Dette gjorde det muligt for ham at udbygge og modernisere sit vinbrug. I 1980 efterlod han således 25 ha vinmarker med nogle af de bedste “cru” i hele Chablis til sine 2 døtre.
I hjertet af Chablis
Pascal Bouchards vinmarker ligger smukt og perfekt i hjertet af Chablis. Hemmeligheden bag husets usammenlignelige vine er jordbundens sammensætning: den består nemlig af kalksten og er fuld af forhistoriske, forstenede østersskaller. Ud over denne specielle jordbundssammensætning, befinder området sig også i et strengt klima med hårde og kolde vintre samt forårsfrost. Disse forhold bevirker, at vinene er af en exceptionel kvalitet og helt igennem det bedste bud på rigtige Chablis vine.Bouchard værdsætter deres land i og omkring Chablis og sørger for at deres dyrkning er ansvarlig og gerne økologisk.
Tradition og teknologi
Firmaet tænker både i gamle traditioner og i moderne teknologi. Traditionerne respekteres i det omfang, at de er uundværlige for kvaliteten af vinene. Det står dog heller ikke tilbage for at forny og modernisere sit produktionsapparat. I 1995 blev der for eksempel bygget nye kældre i Chablis landsby for stadig at sikre den topkvalitet af vinene og servicen, som huset er anerkendt for verden over. De store vine, Chablis Grand Cru, lagres stadig på nye egetræsfade i underjordiske kældre, hvor udviklingsforholdene er optimale. Nævneværdigt er også den kvalitetskontrol der udføres i forbindelse med vinfremstillingen: Parret går aldrig på kompromis, og kontrollen er gældende fra mark til flaske.
Stilen
Pascal Bouchards vine er meget koncentrerede og har en stærk og typisk mineralsk smag. Dog føles de bløde og runde i ganen og har en vidunderlig lang smag og er fulde af den velkendte Chablis karakter.
Placering
Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Pascal Bouchard i sortimentet: