Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Joseph Burrier

, Frankrig

Se sortiment og vinbeskrivelser

17 generationer samlet i Maison Joseph Burrier

Maison Joseph Burrier er kulminationen på mere end 600 års familiehistorie i Mâconnais og Beaujolais. Burrier-slægten kan spores tilbage til 1400-tallet i Beaujolais, mens Deshaires-familien har arbejdet med vin i Fuissé og Vergisson siden mindst det 17. århundrede. De to familier blev forenet i 1899, og siden da er ejendommene vokset gradvist – ikke gennem hurtig ekspansion, men gennem arv, opkøb og generationsskifter. I dag drives huset af Frédéric Marc Burrier sammen med 7. generation: Julien, Baptiste og Bérenger Burrier.

Fem ejendomme – én fælles tilgang

Maison Joseph Burrier råder i dag over cirka 60 hektar fordelt på fem ejendomme: Château de Beauregard, Château du Clos, Domaine Joseph Burrier, Domaine Georges Burrier og Domaine de la Rochette. Markerne ligger primært i Pouilly-Fuissé og Pouilly-Fuissé 1er Cru, men også i Saint-Véran, Mâcon-appellationerne og flere Beaujolais Crus som Moulin-à-Vent, Fleurie og Morgon. Château de Beauregard fungerer som familiens historiske flagskib, mens Château du Clos regnes som et af de centrale navne i Pouilly-Fuissé – med store dele klassificeret som 1er Cru siden 2020.

Parcel-arbejde og lav intervention

I mere end 20 år har familien arbejdet målrettet uden kemiske input i markerne. Château du Clos blev økologisk certificeret i 2013, Domaine Joseph Burrier i 2021 og Château de Beauregards hvide vine i 2022. Arbejdet tilpasses parcel for parcel, og vinifikationen er bevidst afdæmpet: langsom, tålmodig og med fokus på at lade forskelle mellem parceller stå klart. Det gælder både de lagrede Chardonnay-vine fra Mâconnais og de mere elegante, kortmacererede Gamay-vine fra Beaujolais.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Joseph Burrier i sortimentet: