Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Hirsch Vineyards

Californien, USA

Se sortiment og vinbeskrivelser

"California Grand Cru" - WineSpectator

Hirsch Vineyards blev grundlagt af David Hirsch i 1980. Den 400 ha. store farm havde han købt i 1978 og jordbunden bærer tydelig præg af, at der i millioner af år har været regnskov og herefter fungeret som en fårefarm efter de store Redwood træer var blevet fældet.

Davids ambition var at lave parcel-specifikke vine, fra det kontrastfyldte terroir, der påvirkes af de tektoniske plader ved San Andreas forkastningen, de våde vintre og tørre somre og kombinationen af et område der er præget af både regn og ørkenhede afhængig af årstiden.

I 1980 plantede han den første halve ha. pinot noir vinstokke, podet af vinstokke fra (blandt andet) Pommard i Bourgogne, hvilket gør det til de ældste Premium vinstokke i Sonoma.

Californiens mest efterspurgte druer

I 1994 var de helt vestlige vider af Sonoma endnu ukendt for de fleste vinmagere. I februar samme år rejste Ted Lemon (Littorai Wines), Burt Williams (Williams Selyem) og Steve Kistler (Kistler Vineyards) dog til Cazadero for at lede efter Pinot Noir fra "the true" Sonoma Coast. Her opdagede de David Hirschs helt unge vinmarker og blev forført med det samme af forvandlingen af det dramatiske landskab til verdens klasse vinmarker, der ovenikøbet var helt isoleret fra andres vinmarker på størrelsen på den kæmpestore farm.

Helt frem til 2001 blev alle druer solgt og hans druer blev nogen af de mest efterspurgte i Californien

Overgår Côte de Nuits

Filosofien hos Hirsch Vineyards er at winemaking er en forlængelse af vitikulturen. Derfor fik David bygget Hirsch Winery i 2002, for bedre at kunne følge og analysere jordbunden for at, i endnu højere grad kunne optimere og inddele parcellerne i hans vinmarker. Den imponerende topografi og beliggenhed betyder at de 29 ha vinmarker er inddelt i 61 parceller, hvilket overgår selv Côte de Nuits i Bourgogne.

Biodynamik

Størstedelen af den 400 ha. store farm er helt uberørt. Udover vinmarker har Hirsch også haver og frugtplantager og er stort set selvforsynende for såvel egen familie som for Vineyard Manager Everardo Robledos familie, der også har boet på farmen i over 30 år.

I 2011 begyndte den lange proces med at konvertere til biodynamik og i 2014 var det fuldendt på hele farmen.

Ny generation

 I 2015 overtog Davids datter Jasmine Hirsch rollen som general manager og winemaker. Hun har haft vindyrkning helt tæt på hele sit liv, da hun er født og opvokset på Hirsch Vineyards og endda døbt i champagne. 2019 er Jasmines første årgang.

West Sonoma Coast

Hirsch Vineyard ligger på en skråning med kik til Stillehavet i det ”ekstreme” Sonoma Coast, i West Sonoma Coast, nærmere bestemt, så er det Fort Ross – Seaview AVA, der blev anerkendt med AVA status i 2012. Området er kendetegnet ved den tætte beliggenhed til Stillehavet og de høje skråninger, hvor vinmarkerne ligger over tågegrænsen. Sonoma Coast AVA er en af de største AVA’er i USA og derfor blev West Sonoma Coast Vintners Association dannet i 2010, for at bevare og beskytte historien, landskabet og kulturen i West Sonoma Coast.

Stilen

Gennem årene har vinene fra Hirsch udviklet og ændret sig en smule i takt med at parcellerne er blevet mere og mere inddelt. Der laves tre ”Macro-terroir” vine, der giver en helhedsindtryk af kompleksiteten af Hirsch Vineyards med druer fra flere parceller (Bohan-Dillon, San Andreas Fault og Reserve) og tre ”Micro-terroir” vine der udtrykker den enkelte parcel med sin egen identiten (West Ridge, East Ridge, Raschen Ridge, Block 8 og The Old Vineyard)

I Hirsch vine finder man en helt særlig naturlig balance og harmoni mellem de store modsætninger i terroiret, der producere druer med usædvanlig høj syre og balance.

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Hirsch Vineyards i sortimentet: