Grimaldi
Ferruccio Grimaldi er et af de nyere navne på den piemontesiske stjernehimmel. I 1996 overtog Ferruccio familievingården Az. Giacomo Grimaldi, grundlagt i 1930 af Ernesto Grimaldi, der i sin tid og under sønnen (Giacomo) solgte druerne til det lokale kooperativ. I dag sælges druerne ikke videre til kooperativet - Ferrucio bearbejder selv råmaterialet efter strengeste principper. Kun det bedste er godt nok.
Vingården
Til Grimaldi-ejendommen hører 10 hektar vinmarker fordelt på kommunerne Barolo, Novello og Monforte, heraf 6 hektar Nebbiolo og resten Barbera og Dolcetto. Produktionen er begrænset. Den årlige produktion er på ca. 50.000 flasker fordelt på 7 forskellige vine, heraf på 2 enkeltmarks baroli Le Coste og Sotto Castello di Novello, Barolo (Normale), Barbera d’Alba, Barbera d’Alba Fornacci, Nebbiolo d’Alba Valmaggiore og Dolcetto d’Alba.
Vinene laves på druer fra gamle vinstokke med en gennemsnitsalder på ca. 40 år!
Stilmæssigt ligger Grimaldis vine et stykke fra den gamle traditionelle skole. Ferruccio laver vine med betagende rigdom, fylde og raffinement fra ejendommens gamle vinstokke. Ydermere er Ferruccio fortaler for de økologiske principper, som efterleves i vinmarkerne.
Rising star
Der er ingen tvivl om, at Ferruccio er på vej mod stjernerne med sin portefølje af fabelagtige vine. Vine, der prismæssigt befinder sin i den endog meget fornuftige ende. Giacomo Grimaldi er forlængst kommet på den internationale anmelderskares læber, med topratings hos Wine Spectator, Wine Advocate med flere.
Placering
Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Giacomo Grimaldi i sortimentet: