Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Fritz Haag

Mosel, Tyskland

Se sortiment og vinbeskrivelser

Fritz Haag - Mosels stjerne

På Braunebergers stejle skiferskråninger residerer Mosels absolutte stjerneproducent, Fritz Haag. Senest er 2006 årgangen blevet belønnet med hæderstitlen "Collection of the year" af "Gault-Millau & Wein Gourmet". Normalt præmieres en enkelt vin "Wine of the Year", men i 2008 (for første gang i historien) blev Fritz Haag, eller nærmere Oliver Haag belønnet for hele serien af flotte 2006’ere lige fra Estate Riesling til deres 100 points Trockenbeerenauslese!

 

Haag familien

Familien kan dateres tilbage til 1600-tallet, hvor familieejendommen Dusermonder Hof, beliggende i Bruneberger, blev anskaffet, og senere i historien grundlagde Olivers bedstefar Fritz Haag det succesfulde vinhus. I 1957 afbrød den 20 årige Wilhelm Haag sine udlandsstudier for at hjælpe sin syge far Fritz med høsten. Wilhelm blev hjemme og overtog gradvis ansvaret. Det stod dog hurtigt klart, at Wilhelm ej blot videreførte familieforetagendet i samme stil som faderen. Fokus blev nu i endnu højere grad på kvalitet – hvilket i høj grad skete gennem en strengere udvælgelse af parceller samt lavere hektarudbytter. Wilhelms kvalitetsfokus bar frugt og med gode årgange op gennem 50-, 60-, 70-, 80-, og 90’erne blev Wilhelm i 1994 udråbt til "Årets vinmager i Tyskland".

Wilhelms søn Oliver og fruen Jessica overtog driften i 2005. Forinden havde Oliver studeret ønologi i Geisenheim sideløbende med, at der blev arbejdet hos kapaciteter som Dönnhof i Nahe og Karthäuserhof i Ruwer. Efter Ønologieksamen fik Oliver Haag ansættelse hos Mont de Toit i Sydafrika, efterfulgt af 5 år hos Wegeler i Rheingau. Herefter returnerede Oliver til familieejendommen, hvor vinene i dag laves med største omhu.

 

100 % Riesling – 100 % kvalitet!

Fritz Haags 12,2 hektar vinmarker, hvorfra druerne forædles til alt fra tørre til elegante frugtige samt ædelsøde hvidvine er beliggende på den venstre Moselbred ved Brauneberg på markerne Juffer (32 ha) og den højere beliggende vinmark Juffer-Sonnenuhr (10,2 ha) - de to vigtigste vinmarker ud af Branebergs 5 vinmarker. Her på Brauneberg bjergknoldens tørre undergrund opnår Riesling-druerne optimale vækstforhold. Skråningerne er domineret af mørk skifer, og undergrunden er meget jernholdig. Forhold der bidrager til høj mineralitet og et fantastisk lagringspotentiale. Mosel er Riesling-land, hvilket Fritz Haag da også anerkender til fulde, her arbejdes kun med Riesling.

 

Logisk anvendelse af prædikatsystemet

Hos Fritz Haag anvendes prædikatbetegnelserne fra Kabinett til Trockenbeerenauslese uden slinger i valsen. Det vil sige at en Kabinett har altid et strejf af sødme (selvfølgelig afhængigt af årgangen), hvilket forstærkes i prædikaterne Spätlese og fremefter. En vin med prædikatnavn på etiketten er derfor aldrig knastør, men følger slavisk prædikatsangivelsen i sødmegrad.

Olivers Haags vine kan karakteriseres som intense, elegante og frem for alt raffinerede topreferencer for Moselriesling af højeste klasse. Selv i små årgange frembringes der store vine der fra deres Estate Riesling til de årlige (mikroskopiske mængder Beerenauslese og Trockenbeerenauslese) auktionsvine der i Trier, sælges til tårnhøje priser. Vine der rummer uforlignelige oplevelser og et ekstremt lagringspotentiale.

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Fritz Haag i sortimentet: