Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Freemark Abbey Winery

Californien, USA

Se sortiment og vinbeskrivelser

I 1976 blev Freemark Abbey som eneste amerikanske vinhus repræsenteret med 2 vine ud af 12 ved Steven Spurriers legendariske “Paris Wine Tasting”. Frankrig led et svigende nederlag - Californien vandt alle kategorier og satte for alvor Napa Valley på det vinøse verdenskort!

 Første kvindelige vinmager i Napa

Men Freemark Abbey’s historie kan dateres helt tilbage til 1886, hvor Josephine Tychson etablerede vinhuset på Route 29 i St. Helena, hvor Freemark Abbey ligger den dag i dag. Hun var den første kvindelige vinmager i Napa. I 1898 sælger hun til Antonio Forni, der omdøber til Lombarda Cellars og han rejser vineriet i sten, som stadig er i brug. Til trods for at vingårdens navn “Freemark Abbey” giver associationer i retning af kloster, munke og afholdenhed, har vineriet aldrig været i hænderne på kirkens folk. Det nuværende navn blev etableret i 1939, hvor de 3 ejere Charles Freemann, Markquand Foster og Abbey Ahern kombinerede deres navne der fik ordlyden Freemark Abbey. “University of Freemark” I 1967 blev Freemark Abbey købt af 7 partnere, der satte nye standarter for innovation og kvalitet. Vineriet fik efterfølgende kælenavnet

“University of Freemark”.

En af foregangsmændene var vinmageren Brad Webb, der i 1960’erne introducerede non-malolatisk gæring til husets Chardonnnay-vine, hvilket Freemark Abbey stadig anvender i dag.

Winemaker’s

Freemark Abbeys omdømme som world-class Cabernet-hus blev etableret i 1970’erne, hvor Jerry Luper, tidligere vinmaker på blandt andet Château Montelena og Diamond Creek, var kælderansvarlig. Ted Edwards var lead winemaker fra 1985 og stod i spidsen af Freemark fra 1996, hvor han blev 8. partner, til 2006, hvor Jackson family, købte Freemark Abbey. Han havde indgående kendskab til de nøje udvalgte marker og leverandører og blev særlig kendt for sine vine fra vinmarkerne i Rutherford Bench. Han trak sig tilbage i januar 2020, men slipper dog ikke helt taget, da han stadig er konsulent for hans efterfølger Kristy Melton, som han har udpeget som ny head winemaker for Freemark. Hun bliver dermed også den førte kvindelige winemaker siden grundlægger Josephine. Kristy er dog ikke helt uden særlige evner og er nævnt af Drinks Business på ”Top 30 Under 40 Winemakers in the World.” og Wine Enthusiast Magazine’s “Top 40 Under 40 Tastemakers”

Vinmarker

Druematerialet til Freemark Abbeys vin-produktion opkøbes fra nøje udvalgte Napa Valley vinmarker. Vinmarker som winemaker-teamet kender indgående efter mange års tæt samarbejde med områdets leverandører. Freemark køber druer fra Cabernet-Bastionerne The Rutherford Bench, Howell Mountain og Mount Veeder samt koldklima-området Carneros, der deler sig mellem Sonoma og Napa. The Rutherford Bench er en af de fineste sub-zoner for Cabernet Sauvignon. Området kendes for deres komplekse, destinkte vine med klassiske noter à la frisk tobak, cigarkasse, røde frugter og fløjlstekstur. Howell Mountain i det østlige Napa er højtbeliggende omkring 1400 fod over havet overflade “above the fog”. Kombinationen af den høje beliggenhed og vulkanske undergrund resulterer i nogle af Napa’s længst levende Cabs. Vinene fra Mount Veeder besidder høj mineralitet, mørke frugter og stram struktur. Vinene herfra har også et godt lagrings potentiale. Los Carneros ligger ved San Pablo Bay, hvilket forklarer områdets tågede briser og køligere klima. Et ekceptionelt kold-klima område der favoriserer Chardonnay, Pinot Noir og Merlot.

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Freemark Abbey Winery i sortimentet: