Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Famille Perrin

Frankrig, Vin de France, Rhone, Ventoux, Frankrig

Se sortiment og vinbeskrivelser

Domaines Perrins historie går tilbage til midten af det 16. århundrede. Noble Pierre de Beaucastel købte i 1549 en lade med tilhørende land i nærheden af landsbyen Courthézon. Senere blev hovedbygningen af det, vi i dag kender som Château de Beaucastel, bygget. Familien Beaucastel var en anerkendt familie i landsbyen og Pierre de Beaucastel blev i 1687 udnævnt til “Capitaine” for Courthézon af Louis XIV. Det vinbrug, der blev drevet her, blev sat ud af spillet med Phylloxera, og det var først i 1909, da Gabriel Tramier købte ejendommen, at markerne igen blev beplantede, og man startede en vinproduktion. M. Tramier overdrog bruget til sin svigersøn – Pierre Perrin – som udviklede det og havde stor succes. Hans søn, Jacques Perrin, som også grundlagde la Vieille Ferme, byggede videre på sin faders idéer og drev et innovativt og biodynamisk vinbrug. I dag har brødrene Jean-Pierre og François Perrin overtaget driften og viderefører ejendommen helt i deres fars og bedstefars ånd.

Der har ikke været brugt kemisk gødning (hvad angår Beaucastel) siden 1964. I stedet har man fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme. Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. ha, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet.

Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning, og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de bedste druer bliver til vin. Druerne gennemgår en speciel proces, som er helt unik: De varmes op til omkring 80° i 30 sekunder, hvorefter de nedkøles til kældertemperatur og derefter gennemgår en traditionel vinfremstillingsproces. Ved at bruge denne særlige opvarmnings-metode reducerer man kraftigt i anvendelsen af svovl, og smagen og farven på vinene intensiveres. Desuden behandles hver druesort separat for at bevare aromaen, karakteren og originaliteten ved hver sort.

 

Famille Perrin

Vinene fra Château de Beaucastel er blandt verdens bedste. De rød Châteauneuf’er er altid blandt områdets bedste. De hvide Châteauneuf’er fra Beaucastel er helt i særklasse, her er man fuldstændig uden konkurrence. Perrin familiens vineventyr stopper ikke her. Et nyere kapitel i familiens vinhistorik er Perrin & Fils. Med Perrin & Fils fokuseres på områdets forskellige appellationer og ”glemte” gamle parceller. Ønsket er dels at leverer en billigere vin i form af salgssuccesen La Vieille Ferme, dels at lave spændende vine der afspejler den sydlige Rhônedals store potentiale og variationsbredde.

Gå til vinhus hjemmeside

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Famille Perrin i sortimentet: