Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Famille Dupont

Calvados, Frankrig

Se sortiment og vinbeskrivelser

Dupont er i dag en af de toneangivende producenter af Calvados og Cider. Familieforetagendet varetages af Anne-Pamy Dupont og sammen med topproducenterne Calvados Christian Drouin, Calvados Roger Groult, Domaine Pierre Huet og Le Père Jules har Jérôme søsat Esprit Calvados, der arbejder for at optimere Calvados kvaliteten og omdømmet gennem, fornyelse og frem for alt fokus på kvalitet. 

Produktion af Calvados hos Dupont

Calvados er et destillat af op mod 200 forskellige æblesorter, der hver i sær dyrkes og udvælges til dette ene formål. Sorterne strækker sig fra de søde sorter som Rouge Duret over de hvinende skarpe som Rambault til bitre Mettais, Saint Martin, Frequin og Binet Rouge.

Æblerne håndplukkes, presses til most, som gæres til cider, hvorefter dobbelt-destilleringen i “Pot still” omdanner cider til “Eau-de-vie”. I Calvados AOC er det tilladt også at dobbeltdestillere, men ikke et krav.

Fordelen ved dobbeltdestillering er, at netop denne proces øger “Eau-de-Viens” kompleksitet og evne til at lagre, hvorimod “single” destillering medfører friske og ungdommelige Calva’er med mindre kompleksitet. Hos Dupont dobbelt-destilleres alle calvados’er. 

AOC Calvados Pays d’Auge

Appellation Contrôlée reglerne for AOC Calvados Pays d’Auge er mere restriktive end reglerne for “almindelig” AOC Calvados. Kravene omfatter blandt andet minimum 2 års lagring på egetræsfade, dobbeltdestillering på pot-still, minimum 6 ugers gæring af cideren og endelig smagskontrol.

Familien Dupont

Dupont er i dag en af de toneangivende producenter af Calvados og Cider. Den første Dupont, Jules Dupont, var i 1887, blot lejer på La Vigannerie, som var husets gamle navn. Den primære indkomst var fra kvæghold, men derudover producerede man også både cider og calvados. Indkomsten fra mersalget gjorde det muligt at købe La Vigannerie i 1916.

Helt frem til 1974 blev al husets calvados solgt til lokale købmænd i bulk, men da Louis Dupont går bort, beslutter hans enke Colette at tage fuld kontrol af salget.

Hendes søn, Etienne Dupont overtog driften fra 1980 og han sørgede for at gamle frugthaver blev genplantet og samtidig tilføjede nye plantager. Han tog til cognac for at forfine sine egne produktionsmetoder og teknikker med dobbelt destillation.

I 2002 overtog Etiennes børn, Jerome og Anne-Pamy ledelsen af familieforetagendet. I 2018 dør Jerome desværre i en alt for tidlig alder og dermed overlades ledelsen alene til Anne-Pamy Dupont som 4. generation.

Plantagerne

Dupont ejer 30 ha. frugtplantager i Pays d’Auge regionen, hvilket svarer til 6000 æbletræer i 13 forskellige varianter.

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Famille Dupont i sortimentet: