Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Donnafugata

Sicilien, Italien

Se sortiment og vinbeskrivelser

Donnafugata

Rallo-familien rækker flere generationer tilbage i Siciliens vinhistorie og har været med til at revolutionere Sicilien på vinfronten. I dag er det 5. generation af Rallo familien der driver vinhuset, der blev grundlagt af Giacamo Rallo i 1880'erne. Donnafugata er i dag blandt Siciliens absolutte top-vinerier med en perlerække af store vine, der årgang efter årgang ligger i front blandt Siciliens bedste vinhuse. Donnafugata, der kan oversættes med “kvinde på flugt”, refererer til Dronning Maria Carolina, der i tidernes morgen søgte tilflugt i det, der i dag er Donnafugatas vinmarker, forfulgt af Napoleons tropper. Hændelsen inspirerede Donnafugata til flaske-logoet af en kvinde med vinden blæsende i håret - En kvinde på flugt.  

Lokale druer

Stilen på Donnafugatas vine er befriende autentisk og original. Rallo-familien holder nemlig fast i øens lokale druer, suppleret af udvalgte internationale druesorter. Vinene laves med et moderne touch af fyldig, rig frugt. Men frem for alt med et lokalt særpræg, der adskiller vinene fra mainstream-bølgen af moderne crowd-pleasers.

Moderne vinifikation

Mens der satses på gamle, lokale druesorter fra vingårdens vinmarker, arbejdes der topmoderne og tidssvarende i marker som i kældre. Rallo-familien var eksempelvis de første på Sicilien til at indføre høst af druer om natten for at skåne de ny plukkede druer mod oxidering i den stegende sicilianske eftermiddagssol og derved miste friskhed og kompleksitet. Vingårdens gærings- og lagringsfaciliteter temperaturstyres via et computerstyret kølesystem. Strømmen hertil leveres hovedsageligt af familiens eget solenergianlæg.

Donnafugatas vinmarker og druer

Donnafugata ligger på den sydvestlige del af Sicilien og arbejder i 10 forskellige terroirs i Belice Bjergene øst for Marsala fordelt på ca. 270 hektar vinmarker samt 68 hektar på den vulkanske ø Panttelleria, der ligger mellem Sicilien og Afrika. Der arbejdes med følgende hvide druer: Ansonica, Catarratto, Chardonnay, Grillo, Grecanico, Fiano, Petit Manseng, Sauvignon Blanc og Viognier. Donnafugatas rødvine laves på druerne Nero d’Avola, Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Alicante Bouchet, Petit Verdot, Pinot Noir og Tannat.

Gå til vinhus hjemmeside

Placering

Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Donnafugata i sortimentet: