Perrin på Beaucastel
Domaines Perrins historie går tilbage til midten af det 16. århundrede. Noble Pierre de Beaucastel købte i 1549 en lade med tilhørende land i nærheden af landsbyen Courthézon. Senere blev hovedbygningen af det, vi i dag kender som Château de Beaucastel, bygget. Familien Beaucastel var en anerkendt familie i landsbyen og Pierre de Beaucastel blev i 1687 udnævnt til “Capitaine” for Courthézon af Louis XIV. Det vinbrug, der blev drevet her, blev sat ud af spillet med Phylloxera, og det var først i 1909, da Gabriel Tramier købte ejendommen, at markerne igen blev beplantede, og man startede en vinproduktion. M. Tramier overdrog bruget til sin svigersøn – Pierre Perrin – som udviklede det og havde stor succes. Hans søn, Jacques Perrin, som også grundlagde la Vieille Ferme, byggede videre på sin faders idéer og drev et innovativt og biodynamisk vinbrug. I dag har 5. generation, brødrene Jean-Pierre og François Perrin overtaget driften af de 130 hektar vinmarker og viderefører ejendommen helt i deres fars og bedstefars ånd.
Biodynamisk siden 1974
Allerede i 1950 begyndte Beaucastel at dyrke deres vinmarker økoloisk og der har ikke været brugt kemisk gødning (hvad angår Beaucastel) siden 1964 og siden 1974 har produktionen været biodynamisk produceret. I stedet har man fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme. Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. ha, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet.
Produktionen
Beaucastel strækker sig over 130 ha. vinmarker, hvoraf 30 ha. er dedikeret til ny planter og marker. Hvert år genplantes ca. 2 ha på jorde der ikke har været benyttet i mindst 10 år. Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning, og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de bedste druer bliver til vin. Druerne gennemgår en speciel proces, som er helt unik: De varmes op til omkring 80° i 30 sekunder, hvorefter de nedkøles til kældertemperatur og derefter gennemgår en traditionel vinfremstillingsproces. Ved at bruge denne særlige opvarmnings-metode reducerer man kraftigt i anvendelsen af svovl, og smagen og farven på vinene intensiveres. Desuden behandles hver druesort separat for at bevare aromaen, karakteren og originaliteten ved hver sort.
Vine i særklasse
Vinene fra denne historiske ejendom er blandt verdens bedste. De rød Châteauneuf’er er altid blandt områdets bedste. De hvide Châteauneuf’er fra Beaucastel er helt i særklasse, her er man fuldstændig uden konkurrence. Vinen fra Domaines Perrin er ikke kun Château de Beaucastel. Familien producerer også vinene le Coudoulet de Beaucastel, La Vieille Ferme, og sidst men ikke mindst les Réserves Perrin. Vinene er alle af høj kvalitet og har hver især deres særpræg
Placering
Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Chateau de Beaucastel i sortimentet: