En af de mest opsigtsvækkende genfødsler i nyere tid af en stor, men forsømt vin er Saint-Juliens kæmpemæssige Château Lagrange. Efter dets nuværende ejere erhvervede det i 1983, blev 100 års udstykninger af marker, produktion af middelmådige vine, forfald og opløsning stoppet, og den ulykkelige udvikling vendt – i løbet af kun et par år og med enorme omkostninger. Lagrange-ejendommen har eksisteret lige siden middelalderen, hvor den var adelsbolig for Monteil de Lagrange. I de efterfølgende 4-500 år har Château Lagrange skiftet hænder adskillige gange. Igennem denne periode har ejendommen både været berømt og berygtet. I 1855 blev Château Lagrange placeret i 3. Cru Classé. Den store forvandling af slottet og ikke mindst dets omdømme fandt sted i 1983, da den japanske Suntory-gruppe købte Château Lagrange, der var nede på 157 hektar (tidligere ejede slottet over 300), af hvilke kun de 56 var vinmarker – og endda overvejende i dårlig stand. Suntory handlede hurtigt. De ansatte Michel Delon fra Château Léoville-Las Cases og den berømte ønolog, professor Peynaud som rådgiver samt Marcel Ducasse som leder af ejendommen. Nærmest ubegrænsede midler blev stillet til rådighed, og der blev udarbejdet en ambitiøs plan for en total genopbygning. I løbet af et par årgange fandt Lagrange tilbage til sin rette plads, og den regnes i dag for en af de bedste Saint-Julien vine.
Placering
Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Château Lagrange i sortimentet: