Smagfulde oplevelser             Hurtig levering

Château Hosanna

Bordeaux, Frankrig

Se sortiment og vinbeskrivelser

Denne vin er et af resultaterne af et join venture mellem Delon familien (Léoville-Las-Cases) og Etablissements Jean-Pierre Moueix. I 1999 købte de sammen Certan-Giraud (tidligere Certan-Marzelle). Slottets 11 ha. vinmarker lå 2 forskellige steder i Pomerol og de lavest beliggende 4 ha. blev en del af Chateau Nenin, 2 ha. med ren Merlot blev skilt fra for at reetablere navnet Certan-Marzelle og Château Hosanna er således "resterne" fra denne manøvre. Vinmarkerne støder mod syd op til Vieux Chateau Certan og Certan de May og derpå følger fra vest mod øst Lafleur-Petrus, Lafleur og selveste Petrus lige på den anden side af den lille landevej. Moueix startede med at installerede to brønde i vinmarken med tilhørende pumpeudstyr, og det har medført en dramatisk forbedring af dræningen på stedet og dette er angiveligt en af årsagerne til, at kvaliteten fra dette "nye" slot imponerer enhver, der smager vinene, og selvom slottet kun har få år på bagen, har de årlige bare 10.000-15.000 flasker allerede opnået kultstatus. Der vokser 70 % Merlot og 30 % Cabernet Franc på de små 5 ha. og vinstokkene er mellem 25 og 65 år gamle, hvilket er meget passende fordi Christian Moueix er af den overbevisning, at man ikke kan skabe balancerede vine på Cabernet Franc med mindre vinstokkene har mindst 25 år på rødderne.

Gå til vinhus hjemmeside

Sortiment og vinbeskrivelser

Vi har for tiden følgende vine fra Château Hosanna i sortimentet: