Fra svinefarm til kultvineri
En af de absolut bedste vingårde i Willamette Valley er Beaux Frères. Michael Etzel, der er ejers af vinhuset havde absolut ingen erfaring med vindyrkning, da han i 1979 fandt en gammel svinefarm, som han ønskede at gøre til vinhus. Da han faldt over en salgsannonce på farmen solgte han Fine Wines for et firma i Colorado. Men Michael havde faktisk ikke råd til at købe farmen, så hans svoger, en advokat og meget bevendt i vinens verden, Robert Parker hjalp til med det finansielle. I de næste år arbejdede Michael hårdt for at renovere og omlægge og i 1988 plantede han de første 2.5 hektar med Pinot Noir.
R. Parkers indflydelse
R. Parker er stadig dybt involveret i projektet og en interessekonflikt er derfor inden for rækkevidde, havde det ikke været for Hr. Parkers konsekvente værgen mod at ytre sig og kommentere vinene herfra. Det har dog haft den effekt, at vinene er blevet endnu mere ”kultagtige” og efterspurgte.
Familien først
Gennem årene har Michael haft winemakers udefra ansat og det har også været med stor gensidig glæde og respekt, men der har aldrig være tvivl om, at når Mike Jr. var klar, så skulle han overtage rollen som winemaker. Det gjorde han i 2016, efter Grant Coulter, der havde været assistant winemaker ved siden af Michael Etzel siden 2007.
Nye investorer
I 2017 trak Etzels partnere i firmaet, Robert Parker og Roy sig tilbage, men Michael havde ikke selv økonomi til at købe dem begge ud, så han måtte se efter nye investorer. Det endte med at blive Larouziére, der er 8. generation af den franske champagne-familie Henriot. Gilles de Larouziére ønskede at beholde Etzel-familien i firmaet som hovedpersoner.
Økologisk
Alle Beau Fréres vinmarker dyrkes økologisk og er blevet det siden 2004. Forbilledet var/er hentet fra de ypperste Bourgoneproducenter, og man har i særdeleshed ladet sig inspirere af Henri Jayer. Det er filosofien hos Beaux Frères, at vinene i store træk næsten skal kunne lave sig selv. Man ønsker ikke at blande sig unødigt i vinkælderen og når det sker, fastholder man århundrede år gamle burgundiske produktionsmetoder. Efter endt gæring lagrer vinen på delvist nye franske Bourgognefade. Den ligger her til lagring med bundfaldet uden indblanding i en periode på mellem til 10 – 14 måneder. Kælderen, er bygget således at vinen kan lagre så køligt som muligt. Man anvender ikke ”racking” (omhældning fra fad til fad), da grundtanken er, at jo mere man giver vinen mulighed for at ånde, jo mere forstyrrer man den skrøbelig Pinot Noir frugt.
Man laver indtil videre 3 vine på Beaux Frères, alle rene Pinot Noirvine. Alle 3 vine er blandt de bedste Pinot Noirvine fra USA. De producerede mængder er uhyre begrænset, og tildelingen til Danmark er derfor ikke særligt stor
Placering
Placeringen kan ses som map visning eller satelit - få alle detaljerne med.
Sortiment og vinbeskrivelser
Vi har for tiden følgende vine fra Beaux Frères i sortimentet: