LEVERANDØR I FOKUS

Weingut Wieninger
Wien, Østrig
Weingut WieningerWeingut WieningerWeingut Wieninger
Leverandørinformation

Winemaker Fritz Wieninger regnes i dag blandt Wiens absolutte topproducenter. “Manden fra Wien” som Wieninger faktisk betyder, overtog i 1980’erne vingården fra sine forældre og har siden ført familievingården og ikke mindst vinområdets renommé helt til tops.

Wien er med beskedne 612 hektar Østrigs mindste vindistrikt. På trods heraf produceres der i området nogle af Østrigs bedste vine. Af samme grund har flere top restauranter i både Østrig og udlandet vin fra Wien på vinkortet.

Wieningers vine dyrkes i dag biodynamisk fra vingårdens ca. 52 ha. vinmarker på og omkring Bisamberg og Nussberg, hvor Wieninger ejer relativt store parceller. Nussberg er Wiens mest berømte vinmark. ‘Bjerget’ ligger i den nordlige ende af byen langs floden Donau, der løber midt gennem Wien. Ud over en bjergtagende udsigt over den indre by er der også direkte udsyn til byens to andre vinøse højdepunkter: Kahlenberg og Bisamberg.

Forskellene mellem Nussberg og Bisamberg er markante, hvilket giver stilistisk stor variation og bredde i Wieningers sortiment.
Mens vinene fra Bisamberg er frugtige, elegante og stilistisk set mere syrerige, er vinene fra Nussberg mere rige og fyldige i udtrykket, med tydeligere mineralitet grundet undergrundens lhøje andel af limsten.
Det er således på Bisamberg at Wieninger laver sine rødvine samt rige hvidvine, så som Chardonnay, mens Nussberg lægger terroir til Gemischter Satz, Riesling, Grüner
Veltliner og Traminer.

Biodynamisk tilgang
I Wieningers søgen efter den ypperste kvalitet, var biodynamikken, den rette tilgang for Fritz. Vendepunktet var årgang 2005, hor naturens luner krævede ekstra opmærksomhed i vinmarkerne. Heraf blev tanken om idealet ved sunde, robuste vinstokke født. Fritz ønskede “self-healing power of the vines”. Med andre ord ville et velfungerede øko-system være vinstokkenes bedste forsvar mod råd og andre angreb i vinmarkerne.

For Fritz er et højt udbytte underordnet. Sundhed og naturlig resistens er vigtigere parametre.


Vi har for tiden følgende vine fra Weingut Wieninger i sortiment:

Hvide:
· Gemichter Satz  Økologisk Hent beskrivelse 
· Grüner Veltliner Nussberg  Økologisk Hent beskrivelse 
· Riesling Nussberg  Økologisk Hent beskrivelse 
 

 
La Tunella
La Tunella
Colli Orientali del Friuli er i kvalitetsmæssig forstand et af Italiens nyere vinområder. Før i tiden var vinene fra dette nordøstligt beliggende vinområde ikke værd at tale om. I dag derimod er de hvide Friulivine Italiens helt store håb. Regionen grænse...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.