LEVERANDØR I FOKUS

Voerzio Martini
Barolo, Piemonte, Italien
Voerzio Martini
Leverandørinformation

Det har længe været kendt, at man i Piemonte laver nogle af Italiens bedste vine. Specielt er Langhe-zonen værd at lægge mærke til, og navnene Barolo og Barberesco behøver vel ingen nærmere præsentation. I dette område, og beliggende på de mest optimale parceller i forhold til soloptimereing og jordbundsforhold ved landsbyen La Morra, ligger Voerzio Martinis marker.

Indtil 1986 eksisterede der kun en vinproducent ved navn Voerzio, men i 1987 besluttede de to brødre, Gianni og Roberto sig for at gå hver til sit for at lave deres egne vine. Det blev til to meget små producenter målt på volume, men to giganter i kvalitet.

Fornyer efter tradition
Voerzio er blandt fornyerne i Langhe og benytter derfor en stor procentdel nye fade til lagringen af sine vine. Det er dog langtfra internationalt-orienterede vine, man finder hos Voerzio, men derimod vine med et meget autentisk og lokalt præg, der afspejler Piemonte, når det er allerbedst. Der er løbende blevet investeret i husets vinifikations- og lagringsfasciliteter, og alt fremstår i dag super-moderne.

Voerzios stolthed er en lille sydvestvendt parcel af den måske bedste mark i Barolo - La Serra. Dette er en vin der altid henrykker i smagninger. La Serra rangerer ofte blandt de absolut bedste Baroloer, og har blandt andet fået de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso.

Firmaets produktion tæller en række af Piemontes forskellige varietalvine. Foruden Barolo produceres blandt andet også Nebbiolo Langhe, Barbera d'Alba, Dolcetto d'Alba, Roero Arneis samt Moscato d'Asti.

 

Vi har for tiden følgende vine fra Voerzio Martini i sortiment:

Røde:
· Barbera d’Alba ”Ciabot della Luna”  Hent beskrivelse 
· Barolo La Serra  Hent beskrivelse 
· Dolcetto d’Alba “Rochettevino”  Hent beskrivelse 
· Langhe Nebbiolo ”Ciabot della Luna”  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Roero Arneis ”Bricco Cappellina”  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 19. maj 2016
Weingut Rudolf Fürst
Weingut Rudolf Fürst
Franken er en sammensmeltning af særlig karakter: Middelalderlige byer og småbyer, idylliske landskaber med nærmest middelhavsagtigt klima, og en flere hundrede år gammel vinkultur. “Send mig endnu et par Würzburger, da ingen anden vin smager mig”, skrev ...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.