LEVERANDØR I FOKUS

Vinicola del Priorat
Priorat, Spanien
Vinicola del Priorat
Leverandørinformation

Ingen stjerner på den spanske vinhimmel lyser vel mere klart end Priorat. Denne dramatisk bjergrige egn i det nordøstlige hjørne af Spanien oplever i disse år en sand Klondykeagtig indvandring. ”Lykkeridderne” er håbefulde vinproducenter, der forståeligt nok ønsker en bid af den kage, områdets forfader René Barbier (Clos Mogador) for kun 20 år siden var med til at slå dej op til. Desværre, eller måske tværtimod heldigvis, er områdets produktion begrænset af de jordstykker hvor beplantning af vinstokke i det hele taget kan foretages. Marker, kan man nemlig ikke kalde vinstokkenes vækstflader. Hele området er nemlig klipperigt og overalt belagt med skiffersten (la llicorella).

Vinicola del Priorat blev skabt i 1991 da man ønskede at skabe nye og mere tidssvarende rammer for de små kooperativer. Nødvendigheden af dette var så absolut tilstede da de mest moderne faciliteter på det tidspunkt var fra perioden 1917 – 1929. Sammenslutningen Vinicola del Priorat er nu den moderne og tekniske legeplads for de mindre Kooperativer i byerne Gratallops, El Lloar, La Viella Alta og La Viella Baixa. Antallet af jordlodsejre i fællesskabet er 125 personer der tilsammen ejer 310 små jordstykker på i alt 205 hektar. Det lyder måske umiddelbart af en potentiel mastodont, men da det gennemsnitlige udbytte i dette ekstreme vinområde er omkring 1 kilo druer pr. vinstok, er produktionen forbløffende lav. Dette tæller samtidig også med at den gennemsnitlige alder på vinstokkene er ca. 60 år, hvilket minimerer kvantiteten men til gengæld øger kvaliteten på druerne. At så mange bønder i fællesskab ejer så forholdsvist lidt, fortæller også historien om, at Priorat er minimalistisk i enhver forstand.


Vi har for tiden følgende vine fra Vinicola del Priorat i sortiment:

Røde:
· Onix Evolució, Priorat  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 12. april 2013
Bannock Brae Estate
Bannock Brae Estate
New Zealands vinhistorie startede først for alvor for ca. 10-15 år siden, da et lokalt vinhus fik deres Chardonnay valgt som en af verdens bedste hvidvine i 1992. Klimaet er relativt køligt og egner sig derfor ideelt til vindyrkning. Det var på New Zealan...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.