LEVERANDØR I FOKUS

Vigneti Zabu
Sicilien, Italien
Vigneti Zabu
Leverandørinformation

Overalt i Italien gror vinstokke. Alle landets 20 regioner producerer vine, og det har man altid gjort i støvlelandet. Nyt er det dog, at Sicilien er påbegyndt en færd, der uden tvivl vil bringe regionen op blandt landets bedste vinområder. Der eksperimenteres på livet løs i de bjergrige egne af øen. Nytilkomne producenter er i gang med at forvandle denne lidt afsides liggende region til en vidunderlig vinoase. Blandt områdets nye og prominente gæster kan i øvrigt nævnes den danske kultvinmager Peter Vinding-Diers, der snart har prøvet kræfter med en del af verdens vinområder. At livet på Sicilien ikke altid er helt regelret, fik Peter Vinding-Diers at føle på egen krop, da han for kort tid siden blev frarøvet det meste af sin nye vin på værste gangstermanér.

Sicilianerne siger selv, at de er verdens 7. største vinnation. Selvstændig nation er de dog ikke, men det er faktisk rigtigt, at produktionen herfra er enorm. Til sammenligning kan det nævnes, at man her producerer lige så meget vin som i hele Australien. De internationalt kendte og populære druesorter så som Cabernet Sauvignon og Chardonnay har man høstet store kvalitative resultater med. De meste spændende fornyelser på vinscenen er dog de lokale og endnu ret ukendte druesorter Nero d’Avola (rød) og de to hvide Inzolia og Grillo.

Vigneti Zabu et godt eksempel på den udvikling Sicilien i øjeblikket oplever. Firmaet er nystartet (2004 er første årgang) og nye druesorter (Merlot og Chardonnay) er plantet side om side med de lokale sorter, Nero d’Avola og Inzolia. Vingården ligger i området Sambuca di Sicilia, hvor naboskabet til søen Arancio skaber den kølighed, der muliggør dyrkning af kvalitetsdruer i et ellers brændende varmt klima. Markerne består af 30 hektarer med den gunstige syd - sydvest eksponering.


Vi har for tiden følgende vine fra Vigneti Zabu i sortiment:

Røde:
· Chiantari Nero d’Avola  Hent beskrivelse 
· Chiantari Nero d’Avola Merlot  Hent beskrivelse 
· Il Passo IGT  Hent beskrivelse 
· Impari  Hent beskrivelse 
· Nero D'Avola - Merlot, Sicilia IGT  Hent beskrivelse 
· Nero D'Avola Classico, Sicilia IGT  Hent beskrivelse 
· Syrah  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Inzolia, Sicilia IGT  Hent beskrivelse 
 
Dessertvin:
· Ni’mia Passito  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 24. oktober 2017
Château de Beaulon
Château de Beaulon
I de to vestfranske departementer Charentes og Charentes Maritime produceres verdens mest efterspurgte brændevin. Kun vine lavet på druer dyrket i 6 små underdistrikter har ret til senere, efter destillation og lagring, at blive tappet på flaske med Cogna...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.