LEVERANDØR I FOKUS

Vallebelbo
Langhe, Piemonte, Italien
Vallebelbo
Leverandørinformation

Firmaet Vallebelbo har på rekordtid etableret sig blandt Piemontes vingiganter. Kun 40 år efter den spæde start i 1965 bestrider man i dag positionen som den største producent af Moscato i Piemonte.

Vallebelbo blev grundlagt af ca. 70 producenter/markejere efter de traditionelle andelsprincipper. De lokale dyrkere var ikke tilfreds med den måde, hvorpå deres frugt blev forvandlet til vin, og ville derfor selv forestå produktionen. I starten var produktionen ret primitiv, men med ildhu og kvalitetsbevidsthed, når man som bekendt et langt stykke. Allerede i starten af 1970’erne tillod midlerne, at en ny og moderne produktionsbygning blev anlagt. Siden hen er løbende investeret i moderne teknologi, hvilket er et nødvendigt onde, når druer fra mere end 600 hektarer skal forvandles til vin af en ensartet og høj kvalitet. Antallet af partnere er steget fra de oprindelige 70 til i dag at tælle ca. 230 markejere.

Det er ikke gået ubemærket hen, at Vallebelbo har vokset sig stor og stærk. På den årlige vinmesse VinItaly fik firmaet således deres Asti Spumante kåret til den bedste af sin slags. En fantastisk bedrift, når man har i mente, at antallet af producerede flasker er ret højt.

Vallebelbo ligger i den nordøstlige sektor af Langhe distriktet ved byen Santo Stefano Belbo. Klimaet i denne bakkerige egn for foden af Alperne favoriserer i særdeleshed den aromatiske Moscatodrue. Selvom Vallebelbo i dag producerer vine fra langt de fleste områder i Piemonte, er det i firmaets Moscatbaserede vine, de store oplevelser gemmer sig. De laves i versioner fra det tørre til de aromatisk og intense søde. Det er ikke mindst på grund af Vallebelbos utrættelige arbejde med Moscatodruen, at eksempelvis vinene Moscato d’Asti har fået selvstændig DOCG.


Vi har for tiden følgende vine fra Vallebelbo i sortiment:

Mousserende:
· Asti  Hent beskrivelse 
· Brachetto d’Acqui, Spumante Dolce  Hent beskrivelse 
· Vallebelbo Brut  Hent beskrivelse 
· Vallebelbo L'Intruso Brut  Hent beskrivelse 
 
Dessertvin:
· Moscato d'Asti  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 23. april 2018
Byron Winery
Byron Winery
Byron blev etableret i 1984 af Ken Brown. Visionen var umiddelbar simpel. At lave spektakulær Chardonnay og Pinot Noir i Santa Barbara County. Spektakulær Chardonnay var umiddelbart inden for rækkevide og formåen. Men Pinot Noir var en helt anden historie...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.