LEVERANDØR I FOKUS

Tomàs Cusiné
Costers del Segre, Spanien
Tomàs CusinéTomàs CusinéTomàs Cusiné
Leverandørinformation

Det er i Katalonien hvor der sker den største udvikling i Spanien for tiden. Der dukker jævnligt nye spændende D.O.’er (demarkerede områder) op. Empordà-Costa Brava, Montsant og Conca de Barberà er blandt disse små vinområder. Costers del Segre har dog været kendt gennem længere tid. Området er relativt stort og har høstet megen hæder og ære primært på grund af de 2 mastodonter Raimat og Castell del Remei. Den mest respekterede vinmager i Costers del Segre er Tomàs Cusinè. Tomàs brugte 20 år på at gøre Castell del Remei til en særdeles respekteret producent. Respekteret fordi man lykkedes med i relativt stor skala at producere høj kvalitet.

Ambitionerne rakte dog videre end som så, og efter 20 år i området vidste han bedre end nogen anden, hvilke vinmarker han skulle vælge for at lave verdensklasse vin. Valget faldt på 2 mindre vinmarker ved hhv. La Pobla de Cervoles og El Vilosell. Den egentlige produktion startede i 2003 hvor første årgang blev vinificeret på det lokale kooperativ. Tomàs Cusinés vinmarker er nyplantet for relativt få år siden. Det er derfor lidt af et kuriosum, at så himmelråbende høj kvalitet kan fremdrives af druer fra så unge vinstokke (de ældste er kun 15 år gamle). Man kan således kun ”drømme” om, hvad der sker med vinene, når vinstokkene bliver ”voksne”.

Markerne er blandt andet beplantede med samme druemix, som også naboerne i Montsant og Priorat anvender: Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Cabernet Franc, Grenache, Carignan og den nye og endnu ”ulovlige” blanding Marsellan. Det er også planen, at der med tiden skal komme en eller flere hvidvine fra Tomàs Cusiné, og til brug herfor er blandt andet Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling plantet.

Det er ikke Cusinés mål at fremdrive overekstraherede og alt for internationale vine. Han er ligesom de fleste kvalitetsbevidste spanske kultproducenter drevet af et ønske om at producere terroir-vine. Vigtigheden af lokalt identificerbare vine er derfor af største betydning.

Alle druer høstes naturligvis manuelt og bringes til vineriet i små kasser. I denne relativt varme del af Spanien er overmodne druer mere reglen end undtagelsen, og derfor er plukningstidspunktet essentielt. Man ønsker ikke overmodne, men derimod helt perfekt modne druer. Druens ”syregrad” er nemlig en vigtig brik i Tomàs billede af ”den perfekte vin”. Efter vinifikation lagres vinene på nye franske barriques fra hele 6 forskellige tonnellerier.

Det er ikke gået ubemærket hen, at Tomàs Cusine er trådt ind som selvstændig på den spanske vinstjernehimmel. Første årgang af vinene blev revet væk som følge af meget opmuntrende ord fra blandt andet ”vinadvokaten” Robert Parker.


Vi har for tiden følgende vine fra Tomàs Cusiné i sortiment:

Røde:
· Cérvoles  Hent beskrivelse 
· Drac Magic  Hent beskrivelse 
· Geol  Hent beskrivelse 
· Sicoris  Hent beskrivelse 
· Vilosell  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Auzells Blanco  Hent beskrivelse 
· Drag Magic Blanco  Hent beskrivelse 
· Finca La Serra Chardonnay  Hent beskrivelse 
· Macabeu  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 23. november 2016
Domaine Cédrick Bardin
Domaine Cédrick Bardin
Loire-dalen og -floden strækker sig fra det inderste Frankrig for at munde ud ved Nantes på den franske Atlanterhavskyst. Loire er opdelt i mange områder med store variationer i klima, jordbund og traditioner, men der findes også mange ligheder. Loire kan...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.