LEVERANDØR I FOKUS

Domaine Dupont Tisserandot
Gevrey Chambertin, Bourgogne, Frankrig
Domaine Dupont Tisserandot
Leverandørinformation

Domaine Dupont Tisserandot er 4. generation beliggende i hjertet af Gevrey Chambertin. I kælderen har Bernard Duponts overdraget ansvaret til svigersønnen Didier Chevillon, der i dag er en erfaren og visionær kældermester med utrættelig fokus på kvalitet.

20 hektar topmarker i Gevrey Chambertin
Domænet råder over 20 hektar vinmarker med betydelige parceller i Gevrey Chambertin, hvor der rådes over 9 hektarer fordelt på 9 forskellige parceller med en gennemsnitsalder på 35 år!
Herudover ejer domænet 2 hektar gamle vinstokke (45 år gamle) på 1. Cru Les Cazetièrs, hvor jordbunden er domineret af sandholdig limsten. På den fossilholdige 1. Cru Lavaux St. Jacques, der af mange regnes for den bedste af 1. Cruerne i Gevrey Chambertin, ejer domænet ligeledes parceller, ca. 1 hektar! Herudover besidder Domaine Dupont Tisserandot en halv hektar af Grand Cru markerne Charmes Chambertin og Mazis Chambertin, hvor vinstokkene er mellem 50 og 60 år gamle. Charmes Chambertinparcellerne er præget af et tyndt lag lerholdig limsten i overfladen, mens undergrunden er ren klippe. Mazis-parcellen er beliggende i området “Les Hauts Mazis” ligeledes med et tyndt lag lerholdig limsten i overfladen, mens undergrunden også her er klippedomineret. Udbyttet på de to Grand Cruer holdes konsekvent nede på ca. 35 hl/ha ved hjælp af intensiv udtynding og grønhøst.

Stilen
Didier Chevillon er dybt dedikeret og ønsket er at lave dybt koncentrerede Gevreyer, som hver især viser områdets potentiale og vigtigst af alt, det fremragende terroir, herunder de store forskellle.
Efter ankomst til vineriet afstilkes drueklaserne og en kold-macerering ved 12 grader igangsættes over 5-8 dage.Herefter overtager gæringen i typisk 15-18 dage, hvorefter de forskellige vine lægges på barriques. Alle 1. Cruer og Grand Cruer lagres 18 måneder på 1 år gamle barriques, hvor de hviler på bærmen for herved at bevare og optimere frugten.
Stilen er moderne med fokus på en sødmefyldt frugtig stil uden hårde tanniner. I sin ungdom fornægter det aromatiske fadpræg sig ikke, men vinene har både dybde og rigdom til at intregrere det flotte fadpræg på bedste vis efter et par år på langs.


Vi har for tiden følgende vine fra Domaine Dupont Tisserandot i sortiment:

Røde:
· Bourgogne Rouge  Hent beskrivelse 
· Charmes Chambertin  Hent beskrivelse 
· Corton Le Roget  Hent beskrivelse 
· Gevrey Chambertin V.V.  Hent beskrivelse 
· Marsannay Les Echezeaux  Hent beskrivelse 
· Mazis Chambertin  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 15. april 2013
Weingut Burg Ravensburg
Weingut Burg Ravensburg
Baden, Tysklands sydligste vinområde, har i mange år stået i skyggen af de mere kendte Baden, Tysklands sydligste vinområde, har i mange år stået i skyggen af de mere kendte vinområder Mosel, Rheingau og Rheinhessen. Men flere og flere er ved at få øjnene...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.