LEVERANDØR I FOKUS

Château Montaud Vignobles F. Ravel
Provence, Frankrig
Château Montaud Vignobles F. RavelChâteau Montaud Vignobles F. RavelChâteau Montaud Vignobles F. Ravel
Leverandørinformation

Distriktet Provence strækker sig fra den italienske grænse i øst til Rhôneflodens udmunding i vest, fra Alperne i nord til Middelhavet i syd. Der er flere anerkendte appellationer i området, der i øvrigt er præget af en stor variation i vinene.

Historie
François Ravel grundlagde sit firma i årene 1963-64, hvor han kom tilbage fra Algeriet med sin familie. Selve slottet har en historie, som går tilbage til den romerske periode i Frankrig. Et af værelserne i midten af slottet blev bygget i det 3. århundrede og har mure, som er 1½ m tykke. Siden har man så bygget slottet større omkring dette værelse. Fra denne periode stammer også en del af de underjordiske kælderlokaler, som Ravel siden har moderniseret, således at det er muligt at lagre flasker dér. Familien Ravel har desuden fundet et gammelt persekar i sten, lerkrukkeskår, dele af det oprindelige gulv samt en møllesten. Man ved også nu, at man dengang både dyrkede vin, korn og oliven på stedet. Da Ravel kom til Château Montaud, var det længe siden, der havde været dyrket vin der. Det var kun slottet, der stod tilbage som noget lig en ruin. Det var stadig præget af den sidste renovering, som fandt sted i 1850 i italiensk stil. Ravel byggede således stedet om og omlagde vinmarkerne.

Massif des Maures
Château Montauds vinmarker ligger spredt på bjergstrækningen "Massif des Maures" bjergsider, som er karakteriseret ved mange geologiske forskelligheder. Man har f.eks. siden Oldtiden udvundet både sølv, kalk og bly dér. Jordbunden er permisk med skifer og sandsten, og markerne er lagt ud i lange terrasser for at modstå den erosion som Middelhavsklimaet kan medføre. Desuden er vinstokkene plantet i espalier, fordi man derved har kunnet mekanisere høsten.

Delvis mekaniseret høst
Høsten er 75% mekaniseret, hvilket gør høstmulighederne meget fleksible. Man kan således høste meget tidligt om morgenen, når druerne stadig har nattens kølige friskhed på sig, og man kan stoppe høsten – uden problemer – hvis vejret skulle blive for varmt.

Energibesparelser
François Ravel var en af de første i området, der i 1968 introducerede fremstillingen af vine i rustfrie beholdere placeret på et meget højt beliggende sted. Temperaturen på disse beholdere holdes nede og kontrolleres ved overrislen med vand. Vandet køles så ned af naturlig ventilation (vinden), og man behøver ikke bruge køleapparater. Resultatet af denne teknik er, at François Ravel har store energibesparelser.

Balance mellem teknologi og respekt for naturen
Château Montaud forsøger at bevare en god balance mellem den moderne teknologi og respekten for naturen. Dette kan til tider være en svær balancegang. Alt i alt kan man kalde Château Montaud et velovervejet foretagende, der naturligvis tager forretningsmæssige hensyn uden at glemme respekten for naturen.


Vi har for tiden følgende vine fra Château Montaud Vignobles F. Ravel i sortiment:

Røde:
· Cabernet Sauvignon   
 
Hvide:
· Chardonnay   
 
Rosé:
· Château Montaud Rosé   
 

 
Senest opdateret: 17. april 2013
Pierre Péters
Pierre Péters
En af stjernerne i Côtes de Blancs er familieejede Pierre Péters. Champagnehuset finder man i Le Mesnil-sûr-Oger. Her har familien gennem 6 generationer lavet Champagne Blanc de Blanc Grand Cru fra egne marker. I dag er Rodolphe Péters ansvarlig for Champ...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.