LEVERANDØR I FOKUS

S. A. Prüm
Mosel, Tyskland
S. A. Prüm
Leverandørinformation

Officielt kaldes distriktet Mosel-Saar-Ruwer med navnene på to af Mosels bifloder taget med. Her findes nogle af de nordligste kommercielle vinmarker i Europa på utroligt stejle bjergskråninger. Undergrunden domineres af ufrugtbar skifer, og der dyrkes hovedsageligt Riesling.

S. A. Prüm
Prüm familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende i forskellige landsbyer i Mosel såsom Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen. I 1842 byggede Jodocus Prüm et solur (Sonnenuhr) i hver af de bedste vinmarker i Wehlen og Zeltingen for at vinavlerne kunne se, hvad klokken var. Deraf fik landsbyerne navnene Wehlen Sonnenuhr og Zeltingen Sonnenuhr. Selve vinhuset blev grundlagt i 1911, da Sebastian Alois Prüm (S. A. Prüm) arvede 7 ha vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende. Han havde succes og vinhuset blev hurtigt et respekteret foretagende. Siden 1971, hvor Raimund Prüm overtog huset, har det fået endnu mere succes, og bliver anset som en af de bedste vinproducenter i Tyskland. Riesling vine af stor kvalitet og format bliver fremstillet i de gamle kældre hos S. A. Prüm, som respekterer de gamle traditioner inden for vinbrug og kombinerer dem med de nyeste teknikker.

Kvalitet over kvantitet
S. A. Prüms marker ligger perfekt omringet af klippestrækninger. Jorden og klimaet kunne ikke være bedre for udviklingen af nogle af de skønneste Riesling-vine. Stokkene er 80 år gamle, rodægte og finder ressourcer langt nede i jorden, hvilket gør vinene så rige på karakter. Huset sætter kvalitet over kvantitet, og har således reduceret udbyttet til gennemsnitligt 50 hl pr. ha, hvilket i princippet kun udgør halvdelen af andre vinhuses udbytte. Vinbruget dyrkes med organisk gødning, og druerne udvælges nøje under høsten, for ikke at gå på kompromis med devisen: "Kvalitet er ikke kun et ord – det er et budskab".

Wehlener Sonnenuhr
Netop denne vinmark er meget berømt for sine vine. Marken ligger på en stejl bakke med optimale solskinsforhold, hvilket giver nogle af de bedste vine i Wehlen. Jordbunden er rig på skifer og mineraler. Desuden løber der små, underjordiske vandløb under marken, hvorfra stokkene henter deres vand via et dybt rodnet. Dette stresser vinstokkene, og får dem til at producere færre druer, som til gengæld har en høj koncentration af frugt, og således en højere kvalitet. Wehlener Sonnenuhr giver således nogle af S. A. Prüms bedste vine.

Prikken over i'et
Sunde og friske druer samt en omhyggelig presning af druerne er nøgleord, når det gælder om at lave den bedste druemost. Egetræsfadene bliver opbevaret i kølige kældre, hvilket gør at gæringen af de unge vine sker langsomt, og at de derved beholder deres friske aroma. Vinene modnes i flere måneder, og får derved den finesse og karakter, som passer perfekt til de udsøgte og aromatiske Riesling vine. De historiske kælderfaciliteter hos Prüm tilbyder de ideelle forhold for modningen af vinene i den kolde luft, som fugtes af vandet i klippevæggene. Prüms vine er kendt over hele verden, og huset ligger blandt de 10 bedste vinproducenter i Tyskland.

Sigurd Müller Vinhandel har eneforhandling i Danmark af vinene fra S. A. Prüm.


Vi har for tiden følgende vine fra S. A. Prüm i sortiment:

Røde:
· Pinot Noir Rosé  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Bernkasteler Kurfürstlay Riesling  Hent beskrivelse 
· Blauschiefer Riesling Trocken  Hent beskrivelse 
· Graacher Domprobst Auslese Goldkapsel  Hent beskrivelse 
· Graacher Himmelreich Spätlese  Hent beskrivelse 
· Ockfen Bockstein Riesling Spätlese  Hent beskrivelse 
· Piesporter Riesling  Hent beskrivelse 
· Riesling Essence, Halbtrocken  Hent beskrivelse 
· Sebastian A, Riesling Reserve  Hent beskrivelse 
· Wehlener Sonnenuhr Rielsing, Trockenbeerenauslese  Hent beskrivelse 
· Wehlener Sonnenuhr Riesling, Auslese  Hent beskrivelse 
· Wehlener Sonnenuhr Riesling, Beerenauslese  Hent beskrivelse 
· Wehlener Sonnenuhr Riesling, Kabinett  Hent beskrivelse 
· Wehlener Sonneuhr Spätlese  Hent beskrivelse 
· Ürziger Würzgärten, Riesling Kabinett  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 12. februar 2018
Vigneti Zabu
Vigneti Zabu
Overalt i Italien gror vinstokke. Alle landets 20 regioner producerer vine, og det har man altid gjort i støvlelandet. Nyt er det dog, at Sicilien er påbegyndt en færd, der uden tvivl vil bringe regionen op blandt landets bedste vinområder. Der eksperimen...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.