LEVERANDØR I FOKUS

Maison Nicolas Perrin
Rhône, Frankrig
Maison Nicolas PerrinMaison Nicolas PerrinMaison Nicolas Perrin
Leverandørinformation

Maison Nicolas Perrin er et spændende nyere joint venture mellem to af Rhônedalens store vin-ikoner - I Sydrhône familien Perrin, bedst kendt for kultejendommen Château de Beaucastel og fra Nordrhône Nicolas Jaboulet. Nicolas Jaboulet har mange års viden og erfaring om netop cruerne i Nordrhône fra familieforetagenet Maison Paul Jaboulet Aîné. Bedst kendt for topvinen La Chapelle. Perrin bidrager med generationers erfaring og know-how inden for den sydlige Rhônedals forskelligartede cruer samt områdets brede drueudvalg, herunder også Syrah.

I 2006 blev Maison Paul Jaboulet Aîne solgt til Frey familien, der blandt andet ejer Château La Lagune i Haut Médoc. Nicolas Perrin valgte her at forlade posten som salgsdirektør til fordel for det nye samarbejde med Marc Perrin den ene af Perrin familiens 4 brødre. Perrin-familien har længe ønsket at kaste sig over udfordringer i det nordlige Rhône, hvor Syrah er den altdominerende rødvinsdrue.

Maison Nicolas Perrin ejer få parceller i Crozes Hermitage, herudover opkøbes der udvalgte fade med vin fra de bedste vinbønder i Nordrhône. Fadene med vin blendes, hvorefter de lagres for at afrunde og udvikle yderligere kompleksitet. Blending og lagring foretages af Marc Perrin på familiens faciliteter i Orange i Sydrhône, mens Nicolas varetager salg og adminstration.

Ønsket er at lave vin som afspejler hvert områdes forskellighed og terroir. Hos Nicolas Perrin kommer Syrah til udtryk i følgende cruer: Crozes Hermitage, Saint Joseph, Cornas, Côte Rôtie, og Ermitage. På hvidvinsdruerne Marsanne, Rousanne og Viognier arbejder Nicolas Perrin med cruerne Saint Peray, Condrieu og Hermitage Blanc.

Nøgleordene for Nicolas Perrins hvidvine er friskhed, finesse og præcision, mens de røde er kendetegnet ved frugtig kompleksitet, koncentration og elegance.


Vi har for tiden følgende vine fra Maison Nicolas Perrin i sortiment:

Røde:
· Cornas  Hent beskrivelse 
· Côte Rôtie  Hent beskrivelse 
· Crozes Hermitage  Hent beskrivelse 
· Ermitage  Hent beskrivelse 
· Saint Joseph  Hent beskrivelse 
· Syrah Viognier Vdf  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Condrieu  Hent beskrivelse 
· Hermitage Blanc  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 7. juli 2014
Paringa Estate
Paringa Estate
Victoria er nok den mest spændende vinregion i Australien. Det er i hvert fald langt den mest varierede, da man her producerer stort set alle vintyper med stort held. Victoria dækker over et kæmpe område i den sydøstlige del af Australien med Melbourne so...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.