LEVERANDØR I FOKUS

Bodegas Merayo
Bierzo, Spanien
Bodegas MerayoBodegas MerayoBodegas Merayo
Leverandørinformation

Bodegas Merayo, er et relativt nyt, fremadstormende vinhus grundlagt af Pedro Merayo i 2011.
Fra familiens 42 hektar vinmarker laves der årligt ca. 150.000 flasker vin, fordelt på én hvidvin, én rosé, samt 4 forskellige rødvine. Merayos vine laves alle på druer fra egne marker - marker med meget gamle vinstokke!

Bodegas Merayos vinmarker er der fokus på to druer; Mencía til rødvin og Godello til hvidvinen. Mencía vinstokkene er op til 80-100 år gamle og står på sydøst skrånende vinmarker med grus, sten og skifer i undergrunden, mens stokkene med Godello er en blanding af 80-100 år gamle og 30 år gamle vinstokke. Vindyrkningen og produktion foregår så vidt muligt efter økologiske og bæredygtige principper af respekt for naturen og miljøet, med uden certificering, da det fugtige Galiciske klima vanskeliggør 100% økologisk tilgang år efter år.

Bierzo
Vinområdet er et særligt kapitel i spansk vin. Det er sjældent, man forbinder spansk rødvin med elegance og mineralitet, men vinområdet Bierzo er den spændende undtagelse, der bekræfter reglen om, hvad vi kan forvente os af en flaske rødvin fra Spanien.
Bierzo ligger teknisk set i Castilla y Leon lige som Ribera del Duero og Toro, men vinene fra Bierzo er helt anderledes. Området ligger lige på grænsen til kystregionen Galicien, men skærmet for de værste nordenvinde af bjergkæden Cordilleras Cantabrica. Området har stort set indlandsklima, men med indflydelse fra havet, og mange af vinmarkerne er også relativt højt beliggende, hvilket giver mere kølighed og en bedre syrebalance i vinene.

Der har været teorier om, at Menciadruen kunne være i familie med Cabernet Franc, men ved hjælp af DNA-analyse har man fundet ud af, at Mencia er identisk med den drue, der hedder Jaen i Portugals Dao-region.

Alt efter i hvilken højde, Mencia vokser i Bierzo, kan vinen minde om både Syrah, Cabernet Franc eller Pinot Noir. Mencia findes også andre steder, men får sit fornemste udtryk i Bierzo. Omkring 80 % af beplantningerne af Mencia i Bierzo er vinstokke med en alder på mindst 50 år, hvilket er er en vigtig faktor i det potentiale, området har for at lave vin af høj kvalitet.


Vi har for tiden følgende vine fra Bodegas Merayo i sortiment:

Røde:
· Aquiana  Hent beskrivelse 
· Las Tres Filas  Hent beskrivelse 
· Mencia  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Godello  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 26. september 2018
La Cappuccina
La Cappuccina
Når man taler om Venetoregionen er Gardasøen, operaen i Verona og Venedig nok de mest umiddelbare tanker hos de fleste. Vinmæssigt set har det nordøstlige hjørne i Italien dog også meget at byde på. Soave, Valpolicella, Amarone og Recioto er blandt landet...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.