LEVERANDØR I FOKUS

Bodegas Luzón
Jumilla, Spanien
Bodegas LuzónBodegas LuzónBodegas Luzón
Leverandørinformation

I den sydøstlige del af Spanien mellem provinserne Albacete og Murcia ligger vinregionen Jumilla. Med tiden er Jumilla blevet et af de ældste D.O. certificerede vinområder i Spanien, da regionens regelment for kontrol af vinene er helt tilbage fra 1966.

Området ligger i smørhullet mellem Middelhavets kyst og Spaniens centrale højslette. Derfor karakteriseres klimaet i Jumilla som fastlandsklima, der både er påvirket af den korte distance til Middelhavet mod øst og højsletten mod vest. Generelt er klimaet varmt og tørt med cirka 3.000 solskinstimer om året. Middeltemperaturen er på 16 grader, hvor de koldeste temperaturer om vinteren kan dykke helt ned under frysepunktet, mens termometeret godt kan komme op over de 40 grader om sommeren. 

Når man taler om Jumilla, er det svært at komme uden om druen Monastrell, da den dyrkes på cirka 80 % af alle regionens vinmarker. Det er den drue, der bedst har formået at tilpasse sig de klimatiske og jordbundsmæssige betingelser i Jumilla. Det er oprindeligt en spansk drue, som er meget udbredt i vinregionerne langs Middelhavskysten, hvormed den er de tredje mest plantede drue i Spanien.

Bodegas Luzón
Hos Bodegas Luzón spiller Monastrell også første violin, men flittigt sekunderet af Cabernet Sauvignon samt tempranillo. Bodegas Luzón, etableret i 2000, er en af Jumilla-områdets moderne pioneerer. I dag ejes vinhuset af Grupo Fuertes, som købte aktiemajoriteten i Bodegas Luzón i 2005. I forlængelse heraf gennemgik vineriet en omfattende modernisering, således at
Bodegas Luzón i dag er helt up-to-date.
Bodegas Luzón ejer ca. 460 hektar vinmarker og producerer årligt i omegnen af 2,5 mio. flasker på druer fra egne marker samt opkøbte druer. Bodegas Luzón arbejder økologisk med serien Luzón Verde organic, som er Luzóns eneste økologisk certificerede serie for nuværende. I kældrene huserer Luis Sánchez Sánchez (Master i vinitikultur og ønologi), der har været tilknyttet Bodegas Luzón siden 2000.

Proceduren hos Luzón
Hos Luzón høstes alle druerne manuelt og transporteres til vineriet i 10-15 kilos beholdere, hvorefter druerne finsorteres inden vinifikationen, således at kun de bedste druer kommer med. Der benyttes 100% afstilkning af drueklaserne inden gæringen, hvorefter hver druesort gæres på separate tanke for at fremme hver enkelt drues unikke karakter i den færdige vin. Hos Luzón lagres vinene på franske og amerikanske egetræsfade i Luzóns underjordiske kølige kældre, hvor der ligger ca. 2.400 egetræsfade!


Vi har for tiden følgende vine fra Bodegas Luzón i sortiment:

Røde:
· Altos de Luzón  Hent beskrivelse 
· Luzón Crianza Colección  Hent beskrivelse 
· Luzón Crianza Selección 12  Hent beskrivelse 
· Luzón Verde Tinto Organic  Hent beskrivelse 
· Portú  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Luzón Verde Blanco Organic  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 12. marts 2018
S. A. Prüm
S. A. Prüm
Officielt kaldes distriktet Mosel-Saar-Ruwer med navnene på to af Mosels bifloder taget med. Her findes nogle af de nordligste kommercielle vinmarker i Europa på utroligt stejle bjergskråninger. Undergrunden domineres af ufrugtbar skifer, og der dyrkes ho...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.