LEVERANDØR I FOKUS

Livio Felluga
Friuli, Italien
Livio FellugaLivio FellugaLivio Felluga
Leverandørinformation

Vinhuset Livio Felluga i Friuli er i dag områdets førende producent, grundlagt i 1956 af Livio Felluga. Fellugas vine har sin helt egen stil. Gennemgående fra top til basis er vinene ekstremt elegante, raffinerede og i sublim balance med fine underliggende krydderier bag den rene frugt. Topvinen hos Felluga -og referencevinen for italiensk hvidvin hedder slet og ret Terra Alte, en vin i sin egen liga. Terre Alte, lavet første gang i 1981, får i omtrent alle årgange de maksimale 3 glas i Gambera Rosso og er flere gange udnævnt som italiens bedste hvidvin.
Felluga-familien rækker 4 generationer tilbage i vinmæssig forstand med Livio Felluga som bannerfører siden 1950’erne, ind til han gik bort som 102 årig i 2016. Livio Felluga kom tilbage til Friuli efter 2. verdenskrig, hvor han startede ud med at med at plante vinmarker og restaurere de få marker, der stadig var intakte. Herudover opkøbte han vinmarker i området Rosazzo, som Felluga mente havde et stort potentiale. Mange tvivlede på ham, men det har senere vist sig, at netop Rosazzo området er blevet kendt som Friulis bedste. I Rosazzo har Livio Felluga i dag 155 ha vinmarker.

Den berømte etiket med landkortet
I 2006 kunne Livio Felluga fejre 50 året for landkort etiketten. Den var oprindelig tænkt som en hyldest til området og set som et redskab til at udbrede budskabet om, at Felluga lavede topkvalitet fra de bedste områder i Friuli.


Terre Alte en af Italiens ikonvine
Topvinen Terre Alte et referencepunkt for andre italienske hvidvinsproducenter og en af de få italienske hvidvine, der for alvor kan kalde sig verdensberømt. Den er blandt andet valgt til årets hvidvin i Italien flere gange, og i 2011 vandt den en pris som årets bedste hvidvin fra Friuli i Wine & Spirits Magazine. Ud over at få 3 glas i Gambero Rosso næsten hvert år, blev Terre Alte også valgt til at være blandt de 3 bedste italienske hvidvine de sidste 20 år, ligeledes af Gambero Rosso, som også har vinen på deres liste over de 50 vine, der har betydet mest for Italien siden 2. verdenskrig.


Vi har for tiden følgende vine fra Livio Felluga i sortiment:

Røde:
· Nuaré  Hent beskrivelse 
· Sassó  Hent beskrivelse 
· Sossó  Hent beskrivelse 
· Vertigo  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Abbazia di Rosazzo  Hent beskrivelse 
· Friulano  Hent beskrivelse 
· Illivio  Hent beskrivelse 
· Pinot Grigio  Hent beskrivelse 
· Sauvignon Blanc  Hent beskrivelse 
· Sharis  Hent beskrivelse 
· Terra Alta  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 5. februar 2018
Ramey Wine Cellars
Ramey Wine Cellars
David Ramey regnes i dag blandt de førende vinmagere i Californien. Han omtales ofte rosende for sin pioneerånd og betydning for vinbranchens rivende udvikling og modernisering gennem de seneste 20 år. Davids store indflydelse i vinbranchen skyldes solide...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.