LEVERANDØR I FOKUS

La Tunella
Colli Orientali del Friuli, Italien
La Tunella
Leverandørinformation

Colli Orientali del Friuli er i kvalitetsmæssig forstand et af Italiens nyere vinområder. Før i tiden var vinene fra dette nordøstligt beliggende vinområde ikke værd at tale om. I dag derimod er de hvide Friulivine Italiens helt store håb. Regionen grænser op til Østrig og Sloveninen, og den mest kendte by i området er Trieste. Kendetegnende for langt de fleste af områdets D.O.C-vine er, at der er tale om enkeltdruevine. Specielt er Sauvignon Blanc og Pinot Grigio helt i særklasse fra Friuli.

Fra det nordøstlige hjørne af Italien Friuli Venezia Giulia har vi fundet La Tunella, et familieejet vinbrug med mere end 50 års solid erfaring, fordelt på 3 generationer. I dag er det med Massimo og Marco Zorzettig ved roret flankeret af moderen Gabriella. Vingården råder over ca. 70 ha. vinmarker, hvorpå der dyrkes et bredt udvalg af internationale som mere lokale druesorter. Gennemgående for husets stil er et solidt fokus på rene, friske og frugtdrevne vine, såvel røde som hvide.

Nærmere bestemt finder man La Tunella i Colli Orientali del Friuli - ét af 8 vinområder (DOC’er) i regionen Friuli Venezia Giulia. Colli Orientali del Friuli har gennem tiderne været ét af regionens mest efterspurgte vindistrikter, grundet en særegen jordbund bestående af en blanding af sandsten og mergel (“Ponca”), samt et gunstigt mikroklima. De Eoceniske bakker i Friuli er sirligt arrangeret på terasser - ca. 2000 ha. vinmarker! Terasserne er på den nordlige side beskyttet af pre-alperne, en magtfuld beskyttelse mod kølige vinde, mens de fra syd begunstiges af Adriaterhavets lune vinde.
Af La Tunellas 70 hektar vinmarker, alle beliggende i Colli Orientali del Friuli, anvendes 70% til de hvide vine, mens resterende 30% leverer prima druer til husets røde varianter. Vinstokkene er bundet op efter den franske Gujot-model, og hektarudbyttet holdes på et moderat niveau for herved at sikre høj druekvalitet i vineriet.

La Tunella har en imponerende portefølje af såvel røde som hvide vine, der spænder vidt fra klassiske enkeltdruevine på internationale druer som Pinot Grigio, Chardonnay, Pinot Nero, Cabernet Franc, over varietalvine lavet på lokale Italienske druesorter som Pignolo og Schioppettino. Gennemgående er La Tunellas stil kendetegnet ved druetypiske, rene, umanipulerede vine med fokus på imødekommende frugt, fremfor lang lagring på fad.


Vi har for tiden følgende vine fra La Tunella i sortiment:

Røde:
· Cabernet Franc  Hent beskrivelse 
· Merlot  Hent beskrivelse 
· Pinot Nero  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Chardonnay  Hent beskrivelse 
· Friulano  Hent beskrivelse 
· Pinot Grigio  Hent beskrivelse 
· Valmasia  Hent beskrivelse 
· Verduzzo  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 15. april 2013
Domaine Cédrick Bardin
Domaine Cédrick Bardin
Loire-dalen og -floden strækker sig fra det inderste Frankrig for at munde ud ved Nantes på den franske Atlanterhavskyst. Loire er opdelt i mange områder med store variationer i klima, jordbund og traditioner, men der findes også mange ligheder. Loire kan...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.