LEVERANDØR I FOKUS

La Cappuccina
Veneto, Italien
La CappuccinaLa CappuccinaLa Cappuccina
Leverandørinformation

Når man taler om Venetoregionen er Gardasøen, operaen i Verona og Venedig nok de mest umiddelbare tanker hos de fleste. Vinmæssigt set har det nordøstlige hjørne i Italien dog også meget at byde på. Soave, Valpolicella, Amarone og Recioto er blandt landets bedste og mest kendte vine.

I Valpolicellazonen uden for Verona produceres Amarone- og Valpolicellavinene. Her skaber lette briser samt lav luftfugtighed de rette betingelser for den tørring af druer, der muliggør helt specielle vintyper. Området øst for Gardasøen kendes for de sprøde hvide Soavevine, og Italiens svar på Beaujolais - Bardolino produceres også på disse kanter.

Familien Tessari
Vingården La Cappuccina, der er beliggende i Soave, ejes og drives af de 3 søskende Peitro, Sisto og Elena, 3. generation af Tessari-familien, der har lavet vin siden 1890. Pietro er ønolog med uddannelse fra School of Winemaking i Conegliano. Sisto er uddannet agronom med ansvar for vingårdens eksportmarkeder. Elena er uddannet økonom med ansvar for markedsføring af La Cappuccinas vine.

Vingården er beliggende i den pittoreske landsby Costalunga di Monteforte d’Alpone i den østlige del af Verona-provinsen, ca. en times kørsel fra Venedig. Vinmarkerne er beliggende ved Via Postumia oprindelig anlagt af romerne, der ligeledes lærte vinbønderne at lave god vin.

Druerne
De vigtigste druer hos La Cappuccina er i dag Garganega (hvidvin), der udgør ca. 70 % af La Cappuccinas vine samt rødvinsdruerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Carmenère samt Cabernet Franc. Druestokkenes alder er mellem 20 til 30 år gamle med et gennemsnitligt høstudbytte på 45-70 ha. pr. hektar.

La Cappuccina laver blandt andet sine vine på druer fra Cruerne San Brizio, Fontégo og Campo Buri. Cruer som rummer terroirmæssige ligheder. Lighederne er en mineralrig og lava-domineret undergrund, som bidrager med friskhed og flot elegance til vinene.

Økologi
Siden 1985 er der blevet arbejdet målrettet efter økologiske principper på vingården La Cappuccina. Al kemi i vinmark og kældre er bandlyst med henblik på at opnå sundere vinstokke, balance i vinmarken og ikke mindst en mere bæredygtig vinproduktion. Den tidlige indsats synes at have båret frugt. La Cappuccina er i dag blandt Italiens førende producenter af vin lavet på økologisk dyrkede druer.


Vi har for tiden følgende vine fra La Cappuccina i sortiment:

Røde:
· Arzimo  Økologisk Hent beskrivelse 
· San Brizio  Økologisk Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Pinot Grigio   
 
Rosé:
· Rosé  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 6. februar 2018
Weingut Knipser
Weingut Knipser
Pfalz er tysklands største og i dag måske også mest spændende vinregion. Det er en 80 km lang strækning nord for Alsace i læ af den tyske forlængelse af Vogeserne, Haardt. Ligesom Alsace er det den mest solrige og tørre del af landet og byder på idylliske...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.