LEVERANDØR I FOKUS

Cave Vinicole Hunawihr
Alsace, Frankrig
Cave Vinicole HunawihrCave Vinicole HunawihrCave Vinicole Hunawihr
Leverandørinformation

Distriktet Alsace ligger langs Rhinen i det nordlige Frankrig, tæt på Tyskland og nord for Schweiz. Det strækker sig langs Vogeserbjergene i syd ved Mulhouse til Strasbourg i nord. Der produceres næsten udelukkende hvide vine i Alsace, som betegnes som et af de smukkeste vindistrikter i verden med sine små maleriske vinbyer og overdådige natur, gastronomi og kultur.

Cave Vinicole de Hunawihr
Cave Vinicole de Hunawihr blev grundlagt i 1954, og de første vine blev fremstillet i 1955. På dette tidspunkt eksisterede der ikke så mange caves coopératives – kun 3-4 stk. Vinavlere fra Alsace solgte således deres produkter selv eller via vingrossister. I 1954 var vinbønderne i krise, og vingrossisterne provokerede et prisfald ved ikke at aftage de mængder druer, de plejede. For at kæmpe mod den situation og lignende fremtidige situationer var der nogle vinavlere fra Hunawihr, der besluttede at skabe en cave coopérative (andels-vinbrug), så de selv kunne sikre deres afsætning i fremtiden. Cave Vinicole de Hunawihr er vokset fra 90 ha vinmarker i begyndelsen til over 200 ha i dag.

Druesorter
Hos Cave Vinicole de Hunawihr dyrkes der bl.a. følgende druesorter: Chasselas, Sylvaner, Riesling, Muscat, Tokay Pinot Gris, Gewurztraminer og Pinot Blanc.

Kvalitet betyder alt
Hos Cave Vinicole de Hunawihr betyder kvalitet alt, og man forsøger således at integrere dette begreb i alle områder af vinavlen og -fremstillingen. I vinmarkerne følges kvalitative normer med hensyn til druesorter, beplantningstæthed, og beskæring. Vinmarkerne kontrolleres løbende, og man sprøjter kun med kunstige midler i nødvendigt omfang. Sigurd Müller Vinhandel fører i sit sortiment bl.a. følgende vine: Pinot Blanc, Gewurztraminer, Riesling, Pinot Gris samt en Pinot Noir. Endvidere føres den fremragende, mousserende Crémant d'Alsace: Calixte, som er fremstillet efter champagnemetoden.

Sigurd Müller Vinhandel har direkte import fra Cave Vinicole de Hunawihr.


Vi har for tiden følgende vine fra Cave Vinicole Hunawihr i sortiment:

Hvide:
· Pinot Blanc Organic  Økologisk  
· Pinot Gris Organic  Økologisk  
· Riesling Organic  Økologisk  
· Edelzwicker  Hent beskrivelse 
· Gewurztraminer  Hent beskrivelse 
· Gewurztraminer Grand Cru Rosacker  Hent beskrivelse 
· Pinot Blanc  Hent beskrivelse 
· Pinot Gris  Hent beskrivelse 
· Pinot Gris Grand Cru Rosacker  Hent beskrivelse 
· Riesling  Hent beskrivelse 
· Riesling Altenberg Grand Cru  Hent beskrivelse 
· Riesling Grand Cru Rosacker  Hent beskrivelse 
 
Rosé:
· Pinot Noir  Hent beskrivelse 
 
Mousserende:
· Crémant d'Alsace Brut (Eco-Cert)  Økologisk Hent beskrivelse 
· Crémant d'Alsace Brut  Hent beskrivelse 
· Crémant d'Alsace Rosé  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 31. oktober 2017
Weingut Knipser
Weingut Knipser
Pfalz er tysklands største og i dag måske også mest spændende vinregion. Det er en 80 km lang strækning nord for Alsace i læ af den tyske forlængelse af Vogeserne, Haardt. Ligesom Alsace er det den mest solrige og tørre del af landet og byder på idylliske...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.