LEVERANDØR I FOKUS

Hattingley Valley
Hampshire, England
Hattingley ValleyHattingley ValleyHattingley Valley
Leverandørinformation

Hattingley Valley tilhører den nye generation af kvalitetsbevidste producenter af mousserende vin i England. Området er Hampshire i Sydengland, hvor Simon Robinson i 2008 etablerede vinhuset som udelukkende laver mousserende vin efter Champagne-metoden. Hattingley Valley er kommet flyvende fra start med Decanter Gold Award til første årgang (2011) Hattinley Valley Rosé, der laves af “Winemaker of the year 2014 - Emma Rice!

Jordbunden i Hampshire (Sydengland) minder meget om Champagne, i det den er rig på kalk.
Et kalkholdigt bælte strækker sig fra Champagne gennem Belgien videre over den Engelske kanal og ind i Sydøstengland. Herudover er temperaturen i gennemsnit én grad lavere end i Champagne, så lighederne er til at få øje på. Ydermere bruger producenten overvejende de klassiske champagnedruer, Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay.

Engelsk vinhistorie
De første succes-historier om engelsk vin så dagens lys i midten af 1980’erne, hvor enkelte hvidvine vandt medaljer i internationale konkurrencer. Det var først i slutningen af 1990’erne og frem efter, at huse som Nyetimber, Camel Valley, Chapel Down, Denbies, RidgeView, og nu senest Hattingley Valley har vist at fremtiden i engelsk vin ligger inden for mousserende. Engelsk mousserende vin er derfor stadig i sin vorden, men har allerede gjort sig positvt bemærket i en række række blind-tests med Champagne som ærke-rivalen.

Hattingley Valley
Vinprojektet Hattingley Valley blev søsat af advokat Simon Robertsen, efter at han havde hørt et radioprogram om Englands store potentiale indenfor fremstilling af mousserende vine. Simon fik analyseret og testet jordbunden omkring gården i Hampshire. I 2008 blev projektet søsat. 11 hektar kalkholdige, sydvendte parceller blev beplantet med Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. I 2009 blev yderligere 3000 vinplanter med forskellige druetyper og rodstokke plantet med henblik på en senere udvælgelse af de bedst egnede stokke og vinplanter til området. Hattingley Valley er med andre ord et vinhus, man bør holde øje med i fremtiden.

Winemaker of the year
Simon Robinsons mousserende vine laves af winemaker Emma Rice (Winemaker of the Year 2014 England), der tidligere var winemaker hos Nyetimber i Sussex.

Stil
Hattingley vinene gæres på brugte barriques fra Bourgogne, hvilket er medvirkende til vinenes charmerende afrundede stil og fine kompleksitet. Vinene er rene, frugtige og rige på finesse og raffinnement. De minder i stil meget om Champagne, men knapt så tørre som en klassisk NV Champagne.


Vi har for tiden følgende vine fra Hattingley Valley i sortiment:

Mousserende:
· Hattingley Valley Classic Cuvée  Hent beskrivelse 
· Hattingley Valley Rosé  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 29. august 2014
Ornellaia
Ornellaia
Langs Toscanas vestkyst syd for Livorno, og ud for den lille maleriske by Bolgheri ligger Italiens mest mondæne vindistrikt. Mikroklimaet i dette miniature distrikt har vist sig at være særdeles gunstigt for vinavl, og intet andet sted i Italien er jorden...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.