LEVERANDØR I FOKUS

Casale del Giglio
Lazio, Italien
Casale del GiglioCasale del GiglioCasale del Giglio
Leverandørinformation

Lazio er centralt placeret i Italien, og er hjemsted for den gamle hovedstad Rom. Selv om Rom er fyldt med historie om vinfremstilling fra tiden før romerne, har vinområdet Lazio levet en lidt mindre eksponeret tilværelse, sammenlignet med Italiens mest populære vinområder Piemonte, Toscana og Veneto. Heldigvis er flere vinproducenter begyndt at gøre sig bemærket, også udenfor landets grænser med en lang række spændende vine lavet på såvel lokale, som internationale druer. En ny og spændende tid er kommet for Lazio og deres vinmagere. En tid hvor Lazio forhåbentlig får den succes de fortjener.

Lazio er et område med mange gamle vulkaner. Jordbunden er derfor vekslende mellem vulkansk undergrund og lerjord, hvilket præger kompleksiteten i vinene fra Lazio. Hovedsagelig er regionens omdømme baseret på hvidvine. Traditionelt var disse vine fede og afrundet. I dag er stilarterne mere lette, tørre og skarpere takket være moderne vinfremstillingsmetoder. Flere producenter vælger også at have fokus på områdets røde vine, hvilket typisk er vine fremstillet på druerne Cesanese, Sangiovese og Montepulciano. I alt er der mere end 200 druesorter i området.

Casale del Giglio er etableret i 1967 af Dino Santarelli i nærheden af den ældganle by Satricum 50 km syd for Rom. For at kunne købe land i dette område, som på det tidspunkt ikke kendte til vinproduktion, havde Dino etableret et tapperi i Rom (Santarelli S.p.A.) hvor han sørgede for at få klassiske Laziovine på flasker og distribueret ud i landet og oversøisk, specielt til Canada.

Dinos far og to onkler havde tilbage i 1914 etableret en kæde af vin- og olivenoliebutikker (Vini & Olii), som med tiden talte 11 butikker i hele Italien. Efter Dino havde fået øjnene op for herlighederne i Agro Pontino-dalen i Lazio valgte man at frasælge disse butikker, og investere pengene i Casale del Giglio, dog tog man den første butik på Piazza Capranica og ændrede den til en restaurant, som stadig er på familiens hænder.

I starten af 90´erne har Dinos søn Antonio været en del af foretagendet og sammen med en ung ønolog fra Trentino-regionen (Paolo Tiefenthaler) i Norditalien har de ført familiens idéer videre.


Vi har for tiden følgende vine fra Casale del Giglio i sortiment:

Røde:
· Cesanese  Hent beskrivelse 
· Mater Mutata  Hent beskrivelse 
· Petit Verdot  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Bellone  Hent beskrivelse 
 
Rosé:
· Albiola  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 4. maj 2018
Casale del Giglio
Casale del Giglio
Lazio er centralt placeret i Italien, og er hjemsted for den gamle hovedstad Rom. Selv om Rom er fyldt med historie om vinfremstilling fra tiden før romerne, har vinområdet Lazio levet en lidt mindre eksponeret tilværelse, sammenlignet med Italiens mest p...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.