LEVERANDØR I FOKUS

Giacosa Fratelli
Barolo, Piemonte, Italien
Giacosa Fratelli
Leverandørinformation

For foden af de mægtige Alper ligger Italiens mest berømte vinregion, Piemonte. I denne nordlige og meget disede egn produceres forførende og elegante Nebbiolo-vine, der for mange vinelskere repræsenterer nogle af de ypperligste vinoplevelser. De fleste af de røde vine produceres i Alba-zonen og mest kendt er de 2 små byer, Barolo og Barbaresco.

Firmaet Giacosa Fratelli, der er blandt de ”store” i Piemonte, ligger i hovedbyen for Barbaresco, Neive. Traditioner betyder meget for nutidens Giacosa’er. Firmaet, der blev startet af Guiseppe Giacosa i begyndelsen af 1900-tallet, regnes blandt områdets traditionalister. Gennem de sidste ca. 10 år, har der nærmest været ”religions-krig” blandt vinproducenterne i Piemonte. Den ene side har kæmpet for at bevare de gamle vinifikations traditioner som eksempelvis lagring på store vinfade (fusti). På modsatte side står en række meget moderne tænkende vinproducenter, der eksperimenterer med lagring på små Bordeaux-fade. Stridsmålet er dog mere nuanceret end som så, men diskussionen er i hovedtræk, om Barolo/ Barbaresco skal smage som i ”gamle” dage, eller om den skal tilpasses moderne forbrugere. Det er ikke til at afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert, men Giacosa Fratelli hører altså til blandt håndhæverne af traditioner.

Gennem årene er firmaets markbesiddelser øget betragteligt. Specielt har Giacosa Fratelli været opmærksomme på de bedre cru’er ved Barolo, så som Bussia, Tenuta Le Mandorle og Cascina Canavere.

Giacosa Fratelli’s flagskibe er naturligvis enkelmarksvinene fra Barolo og Barbaresco. Specielt markerne Bussia og Mandorle leverer Nebbiolo druer af en helt exceptionel karakter. Næsten ligeså interessant er den fantastiske Barbera d’Alba, også fra Bussia marken. Barbera spillede tidligere rollen som andenviolin i områdets drue-hierarki. Dette er dog ikke tilfældet længere. Barbera er i dag den mest beplantede drue i Piemonte. Flere og flere producenter har forstået at behandle denne drue således, at den falder i god tråd med nutidens smag.

Giacosa Fratelli repræsenterer Piemontes traditioner, når de er bedst. Vinene er forførende elegante og meget velegnet til lagring.


Vi har for tiden følgende vine fra Giacosa Fratelli i sortiment:

Røde:
· Barbaresco  Hent beskrivelse 
· Barbaresco Rio Sordo  Hent beskrivelse 
· Barbera d'Alba Bussia  Hent beskrivelse 
· Barolo Bussia  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Rorea Langhe Chardonnay  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 19. oktober 2018
Franz Hirtzberger
Franz Hirtzberger
Wachau ligger 65 km vest for Wien og er nok Østrigs bedst kendte vindistrikt. Wachau er et af de smukkeste vinområder i Europa. I Wachau mellem bjergene og den brusende Donauflod ligger vinbyen Spitz. Gennem 5 generationer har familien Hirtzberger pro...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.