LEVERANDØR I FOKUS

Freemark Abbey Winery
Napa Valley, Californien, USA
Freemark Abbey WineryFreemark Abbey WineryFreemark Abbey Winery
Leverandørinformation

I 1976 blev Freemark Abbey som eneste amerikanse vinhus repræsenteret med 2 vine ud af 12 ved Steven Spurriers legendariske “Paris Wine Tasting”. Frankrig led et svigende nederlag - Californien vandt alle kategorier og satte for alvor Napa Valley på det vinøse verdenskort!

Men Freemark Abbey’s historie kan dateres helt tilbage til 1886, hvor Josephine Tychson etablerede vinhuset på Route 29 i St. Helena, hvor Freemark Abbey ligger den dag i dag.

Til trods for at vingårdens navn “Freemark Abbey” giver associationer i retning af kloster, munke og afholdenhed, har vineriet aldrig været i hænderne på kirkens folk. Det nuværende navn blev etableret i 1939, hvor de 3 ejere Charles Freemann, Markquand Foster og Abbey Ahern kombinerede deres navne der fik ordlyden Freemark Abbey.

“University of Freemark”
I 1967 blev Freemark Abbey købt af 7 partnere, der satte nye standarter for innovation og kvalitet. Vineriet fik efterfølgende kælenavnet “University of Freemark”. En af foregangsmændene var vinmageren Brad Webb, der i 1960’erne introducerede non-malolatisk gæring til husets Chardonnnay-vine, hvilket Freemark Abbey stadig anvender i dag.

Winemaker’s
Freemark Abbeys omdømme som world-class Cabernet-hus blev etableret i 1970’erne, hvor Jerry Luper, tidligere vinmaker på blandt andet Château Montelena og Diamond Creek, var kælderansvarlig. I 1985 tog Ted Edwards over som vinmager og har siden bidraget kreativt med sin store viden om vinmarkerne i Napa Valley, i særdeleshed Rutherford Bench. Ted Edwards laver vin ud fra overbevisningen: “a winemaker’s work is to highlight the characteristics already present in a vineyard”.

Vinmarker
Druematerialet til Freemark Abbeys vin-produktion opkøbes fra nøje udvalgte Napa Valley vinmarker. Vinmarker som winemaker-teamet kender indgående efter mange års tæt samarbejde med områdets leverandører.

Freemark køber druer fra Cabernet-Bastionerne The Rutherford Bench, Howell Mountain og Mount Veeder samt koldklima-området Carneros, der deler sig mellem Sonoma og Napa.
The Rutherford Bench er en af de fineste sub-zoner for Cabernet Sauvignon. Området kendes for deres komplekse, destinkte vine med klassiske noter à la frisk tobak, cigarkasse, røde frugter og fløjlstekstur.

Howell Mountain i det østlige Napa er højtbeliggende omkring 1400 fod over havet overflade “above the fog”. Kombinationen af den høje beliggenhed og vulkanske undergrund resulterer i nogle af Napa’s længst levende Cabs. Vinene fra Mount Veeder besidder høj mineralitet, mørke frugter og stram struktur. Vinene herfra har også et godt lagrings potentiale. Los Carneros ligger ved San Pablo Bay, hvilket forklarer områdets tågede briser og køligere klima. Et ekceptionelt kold-klima område der favoriserer Chardonnay, Pinot Noir og Merlot.


Vi har for tiden følgende vine fra Freemark Abbey Winery i sortiment:

Røde:
· Cabernet Sauvignon  Hent beskrivelse 
· Merlot  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Chardonnay  Hent beskrivelse 
· Sauvignon Blanc  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 16. oktober 2013
Sattlerhof
Sattlerhof
Sattlerhof beliggende i Südsteiermark i det sydlige Gamlitz leverer, i følge Stephen Reinhardt fra Wineadvocate.com, nogle af Østrigs fineste hvidvine på Sauvignon Blanc og Chardonnay (Morillon). Vingården, der også høster de maksimale 5 stjerner i vingui...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.