LEVERANDØR I FOKUS

Bodegas del Palacio de Fefiñanes
Rias Baixas, Spanien
Bodegas del Palacio de Fefiñanes
Leverandørinformation

Galicien
Galicien er beliggende i det nordvestlige hjørne af Spanien og er påvirket af havet, bjergene, vinden og den rigelige nedbørsmængde. Vinene er overvejende hvide, lette og tørre og passer fortrinligt til ”alt godt fra havet”.
Bodegas del Palacio de Fefiñanes ligger i hjertet af Salnés dalen i området Rías Baixas – et område med stort renommé, og som er symbol på udsøgte vine af stor kvalitet.

Don Miguel Gil Casaras
I 1904 grundlagde professor Don Miguel Gil Casaras Bodegas Palacio de Fefiñanes i den billedskønne by Cambados lige i hjertet af Salnés dalen. Don Miguel var en pioner, som har bidraget til nutidens vines store succes. I 1928 registrerede han navnet og designet hos Patentkontoret – etiketten er næsten den samme nu som dengang. Året efter – i 1929 – vandt Don Miguels vin en pris som den bedste vin i Galicien på den Internationale Vinudstilling i Barcelona.
Bodegas Fefiñanes har således siden starten været pioner i området Rías Baixas og har altid sat alt ind på at skabe vine af højeste kvalitet.
Vinhuset er et lille familieejet foretagende med stor prestige. Husets vine findes ikke kun i de bedste restauranter i Spanien men også hos de førende vinhandlere.

Traditioner og moderne teknologi
Don Miguels efterkommere har formået at investere tid og penge i moderne teknologi til fremstilling af vin efter de nyeste metoder, men samtidig holdes de gamle traditioner i hævd.
Huset historie, ejernes kreativitet og investering i teknologi skaber en ejendommelig synergieffekt bag paladsets flere hundrede år gamle mure.

Salnés dalen
Salnés dalen har et varmt og fugtigt mikroklima, som naturligt påvirkes af Atlanterhavet. Temperaturen falder sjældent til under 4o, og nedbørsmængden er begrænset (1.500 mm/år).
Her ligger markerne på åbne, sandede og veldrænede jorder, der desuden er rige på organisk materiale. Dette giver vine med stor personlighed af druen Albariño som den eneste sort.

Albariño de Fefiñanes
Albariñoklasen er lille og tæt med små gyldengrønne druer. Smagen er – når druen er helt moden – dejlig sød, da sukkerindholdet er meget højt.
Albariño de Fefiñanes er en hvidvin lavet af 100% Albariño druer. En del af druerne kommer fra Bodegas de Fefiñanes egne marker, og resten fra uafhængige vinavlere i lokalområdet. Høsten foregår først, når druerne er helt modne, hvilket afhænger af vinmarkernes placering og eksponering. Druerne bliver øjeblikkeligt transporteret til vinkælderen. Vinen fremstilles under stadig temperaturkontrol og med stor omhu. Før den fyldes på flaske filtreres den og lagres på flaske et stykke tid før den sælges.
Albariño de Fefiñanes er en gylden vin med lette grønlige og gullige toner. Den er ren, klar og tør. Vinen har en god aromatisk intensitet, og smagen minder om modne frugter som for eksempel æbler, ferskner og eksotiske frugter. Smagen er frisk, afbalanceret, lang og nuanceret. Der fremstilles også en særlig fadlagret hvidvin ved navn ”1583”.


Vi har for tiden følgende vine fra Bodegas del Palacio de Fefiñanes i sortiment:

Hvide:
· Albariño d'Fefiñanes   
· Fefiñanes 1583  Hent beskrivelse 
· Fefiñanes III Ano  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 31. oktober 2017
Famille Perrin
Famille Perrin
Rhône distriktet ligger i det centrale og sydlige Frankrig. Det begynder i nord ved Lyon og snor sig ned gennem landet for at munde ud i et stort område omkring Marseille. Rhône i nord producerer nogle af landets kraftigste rødvine bl.a. Hermitage-vinene....
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.