LEVERANDØR I FOKUS

Elderton Wines
Barossa Valley, Australien
Elderton WinesElderton WinesElderton Wines
Leverandørinformation

Omkring 55 km nordvest for byen Adelaide i South Australia ligger Australiens bedste vindistrikt Barossa Valley. Området var tidligere koloniseret af tyske emigranter, og det germanske ophav kan en lang række af de lokale vinproducenter som Henscke, Leo Buring, Wolf Blass eller Peter Lehmann ikke løbe fra. Barossa har vundet sit fantastiske ry for sin store alsidighed. Det er Ikke kun Australiens store Shiraz-vine, der produceres i Barossas røde jorde. De friske elegante og forførende Rhine-Riesling-vine (endnu et tysk fingeraftryk) stammer også herfra. Elderton Winery er et af Barossas mest omtalte og hæderkronede vinerier gennem de seneste 20 år. Vingården ligger i byen Nuriootpa, lige i smørhullet mellem Penfolds og Wolf Blass.

Samuel Elderton Tolley grundlagde vineriet i begyndelsen af det 19. århundrede, og missionen var dengang at forsyne de store lokale vingårde med druer af 1. klasses kvalitet. Da Neil og Lorraine Ashmead overtog driften af Elderton i begyndelsen af 1980'erne, begyndte en ny æra på vingården. Stilen blev lagt om, og moderne teknologi samt nye vinifikationsmetoder blev taget i anvendelse. Belønningen kom i 1993, da Elderton vandt The Jimmy Watson Trophy for landets bedste unge rødvin. De er vilde med konkurrencer i Australien, og da denne titel er den mest prestigefyldte, var berømmelsen straks en realitet. I 1994 fik Elderton Command Shiraz 94 point af Robert Parker. Dette var en af de højeste "scores" en australsk vin nogensinde havde fået, og siden er Elderton gang på gang blevet lovprist af vinpressen. Elderton ledes i dag af enken Lorraine sammen med sønnen Allister.

Eldertons vinmarker ligger ud mod bredden af North Para River i den sydlige del af Nuriootpa. Klimaet i denne del af landet minder en del om det klima, man har i Middelhavsregionen, med en gennemsnitlig højsommertemperatur i januar på mellem 25° - 35° grader samt en relativ kold og våd vinter. Den årlige nedbørsmængde er ofte over 550mm.

Vinmarken ved Elderton er beplantet med primært Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot. Langt hovedparten af stokkene er mellem 40 - 80 år gamle, hvilket giver den helt optimale frugtsætning. Kunstgødning bruges særdeles sparsomt og kun, når vinstokkene er maksimalt stresset. Druerne høstes først ved perfekt modenhed, og dette betyder at hele marken ikke nødvendigvis høstes på en gang, men de enkelte parceller plukkes først, når druerne er korrekt modne.

Vinifikationen gribes traditionelt an på Elderton. De røde vine har en forholdsvis lang lagring, for nogle af vinene helt op til 24 måneder. Næsten alle vinene er lagret på egetræsfade, hvoraf langt de fleste er nye.

Eldertons røde vine er hver især monumentale frugtbomber, og har helt deres egen personlighed. Ens for vinene er dog den enorme frugtkoncentration og glycerinfedme. Gennem sidste halvdel af 1990'erne er den meget store andel af franske og amerikanske fade blevet bedre integreret i vinen, og der synes ingen grænser for, hvor langt Elderton kan drive sine vine.


Vi har for tiden følgende vine fra Elderton Wines i sortiment:

Røde:
· Ashmead Cabernet Sauvignon  Hent beskrivelse 
· Cabernet Sauvignon  Hent beskrivelse 
· Cabernet Sauvignon, Friends  Hent beskrivelse 
· Command Shiraz  Hent beskrivelse 
· Greenock One  Hent beskrivelse 
· Greenock Two  Hent beskrivelse 
· High Altitude Barossa Shiraz  Hent beskrivelse 
· Neil Ashmead GTS (Grand Tourer Shiraz)  Hent beskrivelse 
· Ode to Lorraine CSM (Cabernet Sauvignon, Shiraz, Merlot)  Hent beskrivelse 
· Shiraz  Hent beskrivelse 
· Shiraz Cabernet Sauvignon, E-Series  Hent beskrivelse 
· Shiraz, Friends  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Chardonnay Unoaked, E-Series  Hent beskrivelse 
· Riesling, Eden Valley  Hent beskrivelse 
· Riesling, Friends  Hent beskrivelse 
· Sauvignon Blanc / Verdelho  Hent beskrivelse 
 
Dessertvin:
· Botrytis Semillon  Hent beskrivelse 
· Duke of Wellington  Hent beskrivelse 
· Golden Semillon  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 13. Marts 2017
Bruno Colin
Bruno Colin
Mens Chassagne-Montrachet har et mindre internationalt image end Puligny, er der ofte tale om langt mere stabile producenter i Chassagne-Montrachet, som år efter år generelt producerer vine af imponerende høj kvalitet. En kvalitet som i de hvide vine oft...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.