LEVERANDØR I FOKUS

Ecker-Eckhof
Wagram, Østrig
Ecker-Eckhof
Leverandørinformation

Det familieejede vinhus Ecker-Eckhof finder man i den idylliske landsby Mitterstockstall i vinområdet Wagram. Ecker-Eckhof har været i Bernhard Eckers kyndige hænder siden 2005, assisteret af konen Elisabeth samt forældrene Johann og Marianne. Men familien har lavet vin i området siden 1604, hvortil den tidligste historik kan spores. Siden 2004 har Bernhard været formand for Wagramer Selection, den næstældste vinorganisation i Østrig.

Ecker er i dag godt repræsenteret i såvel Østrig som i udlandet med en lang række spændende vine lavet på områdets klassiske druer, herunder deres specialitet , hvidvinen, Roter Veltliner.
Hos Ecker er naturen i centrum. Vinen laves med mindst mulig intervention for at opnå autencitet, nerve og ikke mindst terroirpræg.

Wagram
I 2007 Skiftede vinområdet navn fra “Danubia” til nuværende Wagram. Wagram kommer af “Wogenrain” og beskriver et plateau der stræker sig over 30 kilometer på vestre bred af Donau-floden. Et dybt lag løss (lerjord) fra istiden har formet et landskab af fossiler og mineraler, hvilket er årsagen til vinenes autentiske karakter. I dette område finder man ca. 2500 hektar vinmarker opdelt i forskellige zoner: Det “rigtige” Wagram finder man omkring den nordlige del af Donau -floden og øst for Kamptal, mens de små landsbyer Tullnerfeld og Klosterneuburg ligger syd for Donau-floden.
Klimaet i den nordlige del (Wagram, hvor Ecker holder til) leverer gode betingelser for produktion af fyldige, aromatiske vine. I særdeleshed Grüner Veltliner modner perfekt; vine med fyldig, krydret karakter. Mens den lokale Roter Veltliner, der ikke er i familie med Grüner Veltliner, leverer friske, intense hvidvine med karakter og flot lagringspotentiale, grundet naturlig høj frugtsyre.

Terroir
Eckers vinmarker er beliggende inden for en radius af ca. 8 kilometer, fordelt på ca. 30 forskellige parceller ved Kirchberg, Rubbersthal og Grossweikersdorf.


Vi har for tiden følgende vine fra Ecker-Eckhof i sortiment:

Røde:
· Zweigelt Brilliant   
 
Hvide:
· Grüner Veltliner Von Stockstal  Hent beskrivelse 
· Riesling  Hent beskrivelse 
· Roter Veltliner  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 4. februar 2014
Mendel Wines
Mendel Wines
Kultvingården Mendel er beliggende i Luján de Cuyo i Mendoza, hvor Sielecki -familien og Winemaker Roberto de la Mota råder over nogle af områdets bedste og ældste vinmarker, tilplantet med gamle Malbec og Cabernet Sauvignon vinstokke. Vinstokkene er pl...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.