LEVERANDØR I FOKUS

Donnafugata
Sicilien, Italien
DonnafugataDonnafugataDonnafugata
Leverandørinformation

Overalt i Italien gror vinstokke. Alle landets 20 regioner producerer vine, og det har man altid gjort i støvlelandet. Nyt er det dog, at Sicilien er påbegyndt en færd, der uden tvivl vil bringe regionen op blandt landets bedste vinområder. Der eksperimenteres på livet løs i de bjergrige egne af øen. Nytilkomne producenter er i gang med at forvandle denne lidt afsidesliggende region til en vidunderlig vinoase. Blandt områdets nye og prominente gæster kan i øvrigt nævnes den danske kultvinmager Peter Vinding-Diers, der har prøvet kræfter med en del af verdens vinområder.

Sicilianerne siger selv, at de er verdens 7. største vinnation. Selvstændig nation er de dog ikke, men det er faktisk rigtigt, at produktionen herfra er enorm. Til sammenligning kan det nævnes, at man her producerer lige så meget vin som i hele Australien. De internationalt kendte og populære druesorter så som Cabernet Sauvignon og Chardonnay har man høstet store kvalitative resultater med. De meste spændende fornyelser på vinscenen er dog de lokale og endnu ret ukendte druesorter Nero d’Avola (rød) og de to hvide Inzolia og Grillo.

Rallo-familien rækker flere generationer tilbage i Siciliens vinhistorie. Donnafugata er i dag blandt Siciliens absolutte top-vinerier med en perlerække af store vine, der årgang efter årgang ligger i front blandt Siciliens bedste vinhuse.

Donnafugata, der kan oversættes med “kvinde på flugt”, refererer til Dronning Maria Carolina, der i tidernes morgen søgte tilflugt i det, der i dag er Donnafugatas vinmarker, forfulgt af Napoleons tropper. Hændelsen inspirerede Donnafugata til flaske-logoet af en kvinde med vinden blæsende i håret - En kvinde på flugt.

Stilen på Donnafugatas vine er befriende autentisk og original. Rallo-familien holder nemlig fast i øens lokale druer, suppleret af udvalgte internationale druesorter. Vinene laves med et moderne touch af fyldig, rig frugt. Men frem for alt med et lokalt særpræg, der adskiller vinene fra mainstream-bølgen af moderne crowd-pleasers.

Mens der satses på gamle, lokale druesorter fra vingårdens vinmarker, arbejdes der topmoderne og tidssvarende i marker som i kældre. Rallo-familien var eksempelvis de første på Sicilien til at indføre høst af druer om natten for at skåne de nyplukkede druer mod oxidering i den stegende sicilianske eftermiddagssol og derved miste frisked og kompleksitet. Vingårdens gærings- og lagringsfaciliteter temperaturstyres via et computerstyret kølesystem. Strømmen hertil leveres hovedsageligt af familiens eget solenergianlæg.

Donnafugata arbejder på Sicilien i 10 forskellige terroirs i Belice Bjergene øst for Marsala fordelt på ca. 270 hektar vinmarker samt 68 hektar på den vulkanske ø Panttelleria, der ligger mellem Sicilien og Afrika. Der arbejdes med følgende hvide druer: Ansonica, Catarratto, Chardonnay, Grillo, Grecanico, Fiano, Petit Manseng, Sauvignon Blanc og Viognier. Donnafugatas rødvine laves på druerne Nero d’Avola, Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Alicante Bouchet, Petit Verdot, Pinot Noir og Tannat


Vi har for tiden følgende vine fra Donnafugata i sortiment:

Røde:
· Mille E Una Notte  Hent beskrivelse 
· Sedàra  Hent beskrivelse 
· Sherazade  Hent beskrivelse 
· Tancredi  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Anthìlia  Hent beskrivelse 
· Chiarandá Chardonnay  Hent beskrivelse 
· Kabir Moscato  Hent beskrivelse 
· Prio  Hent beskrivelse 
· Sur Sur  Hent beskrivelse 
 
Dessertvin:
· Ben Rye Passito di Pantelleria  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 16. november 2016
Vitteaut-Alberti
Vitteaut-Alberti
Hos Vitteaut-Alberti, der har til huse i Rully, Bourgogne, er Crémant de Bourgogne IKKE et sekundært produkt. Man laver KUN Crémant de Bourgogne og har ikke gjort andet siden 1951, hvor Vitteaut-Alberti så dagens lys. Succesen er heller ikke udeblevet – d...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.