LEVERANDØR I FOKUS

Francis Darroze
Armagnac, Frankrig
Francis Darroze
Leverandørinformation

Francis Darroze er i dag synonym med den absolutte superliga i Bas-Armagnac. Med en begrænset årlig produktion på kun 30.000 fl. Fordelt på ca. 60 forskellige årgange er der tale om ganske beskedne mængder til det samlede verdensmarked. Darrozes Armagnacer tildeles kun de allerbedste restauranter samt udvalgte vin- og spiritusfirmaer. Darroze roses dog også enstemmigt af de imponerede vin- og spiritusanmeldere gang på gang:

” I Cannot claime to have tasted all the finest Bas-Armagnacs, but I know of no one who makes finer Bas-Armagnacs than Francis Darroze. All his Armagnacs are unblended from single vineyards from a single estate. He is considered the pope of Armagnacs” (Robert Parker).

Wine Enthusiast tildeler typisk Armagnacerne fra Darroze 90-100 point: ”If You haven’t yet treated yourself to a Darroze Bas Armagnac, now is the time to begine. While I admire several Armagnac houses, none offers the amazing breadth and scope of Darroze”.

Francis Darroze
I 1974 etablerede Francis Darroze sin virksomhed med fokus på opkøb og forædling af udvalgte (Armagnac-) destillater primært fra Bas Armagnac. Etableringen af virksomheden skete efter flere års erfaring med smagning og besøg hos de bedste producenter, hvor de rigeste, mest komplekse og interessante Armagnacer fremstilles. Idéen var simpel; At skabe opmærksomhed omkring regionen og de ekstraordinært varierede og fantastiske terroirs, samt at skabe fokus på de enkelte ejendommes komplekse forskelligheder.
I dag samarbejder Darroze med omtrent 30 forskellige ejendomme, som hvert år leverer destilleret most til den lange lagring i Darrozes kældre. Darroze råder i dag over 200 forskellige Armagnacer fra udvalgte ejendomme og årgange.

Smagen af en Darroze Armagnac
Det store udbud af forskellige årgange og ejendomme gør udvalget af Darrozes Armagnacer utrolig spændende, men også udfordrende. Spændende da det store udvalg kan matche selv den mest kræsne Armagnac kender. Udfordrende da årgangsarmagnacerne er vidt forskellige, idet stilen i høj grad afhænger af indholdet af områdets 4 forskellige druetyper, ejendommen og antallet af år på fad. Som udgangspunkt gør det sig gældende, at jo højere et indhold af druen Bacco desto kraftigere vil Armagnacen være som ung. Et stort indhold af Bacco er ligeledes ensbetydende med et spændende lagringspotentiale. Unge Armagnacer er derfor som udgangspunkt lavet på Folle Blanc, Ugni Blanc, Colombard samt i mindre omfang Bacco, mens det for de lagrede Armagnacer forholder sig omvendt, med et højt indhold af Bacco.
Som udgangspunkt kan man inddele Darroze Armagnac i 3 forskellige smagsprofiler:
10-15 årige Darroze Armagnacs er typisk præget af en frugtig smagsretning, à la blommer, abrikoser, og bær i flot forening.

I de 15-25 årige Armagnacer vil der ofte være mere krydrede frugtige toner à la karamel, vanille og honning med imponerende bredde. Større kompleksitet, intensitet og længde.

Er man så heldig at smage en Darroze Armagnac med mere end 25 år på bagen vil de frugtige krydrede toner stadig være dominerende, men som et ekstra element vil der ofte være strejf af valnødder, nelikker og læder i flot harmoni. I disse Armagnacer mødes alle de klassiske elementer i flot forening og kompleksitet. En kompleksitet, der kræver gode store glas og tid til at udfolde sin storhed.


Vi har for tiden følgende vine fra Francis Darroze i sortiment:

Armagnac:
· Armagnac 10 års, The Age of Fruits   
· Armagnac 15 års, The Age of Spices   
· Armagnac 20 års, The Age of Rancio   
· Assorterede årgangs-armagnacer (forespørg venligst for aktuelle årgange)   
 

 
Senest opdateret: 7. marts 2013
Hacienda Monasterio
Hacienda Monasterio
Vi skal frem til slutningen af 1800 tallet for at finde det, der kan betragtes som Ribera del Dueros mere strukturerede vinmæssige tilblivelse, og først i 1982 erhvervede man Denominacion de Origen, også kaldet DO - en betegnelse anvendt for regioner inde...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.