LEVERANDØR I FOKUS

Bürgerspital
Franken, Tyskland
BürgerspitalBürgerspitalBürgerspital
Leverandørinformation

Franken er en sammensmeltning af særlig karakter: Middelalderlige byer og småbyer, idylliske landskaber med nærmest middelhavsagtigt klima, og en flere hundrede år gammel vinkultur. “Send mig endnu et par Würzburger, da ingen anden vin smager mig”, skrev Goethe om sin yndlingsvin fra Franken. Franken er som vinområde fulgt med tiden og står i dag bag nogle af Tysklands mest spændende hvidvine og rødvine.

Mange vinbønder i Franken skiller sig ud ved aftappe vinene på de karakteristiske Bocksbeutels-flasker, som første gang blev introduceret i 1718. Man har senere gættet på at inspirationen til flaskens form kommer fra de romerske legionærers feltflasker. I dag benyttes de særlige flasker også i Frankens logo.

Klima
Klimaet i Franken er det mest kontinentale i Tyskland. Der er tørre varme somre med op til 30 grader, mens vinteren kendetegnes af hård frost. I middelalderen var Franken det største vinområde i Tyskland med 40.000 hektar og al produktion blev styret af adelen og klostrene. I dag området Tysklands 6. største med ca. 6.000 hektar som benyttes til vinproduktion.

Silvaner
I Franken er Silvaner kongen hvor de bedste vinmarker er tilplantet med Silvaner og i mindre omfang Riesling. Druen, der kom til byen Castell i Franken fra Østrig allerede tilbage i 1659. udfolder her sit potentiale bedst. Den står bag elegante, saftige og lidt underspillede vine. Det er friske, slanke, mineralske vine med fint terroirpræg. Trods Silvaners kvaliteter er Müller-Thurgau er stadig den mest plantede hvide drue i Franken, formentlig fordi den modner tidligere og yder bedre (højere høst udbytter) end Silvaner.

Weingut Bürgerspital
Bürgerspital kan dateres tilbage til 1316, hvor ejendommen blev grundlagt af Johannes og Mergadis von Steren. Bürgerspital skulle fungere som opholdssted for syge og fattige kristne.
De første vinmarker blev plantet i 1334, hvorved Bürgerspital blev selvforsynene. I 1598 fik beboerne på Bürgerspital tildelt godt og vel en liter vin om dagen. Hvis beboerne ikke kunne overholde opholdsstedet reglement, blev vinen fortyndet med vand. Ved gentagen ulydighed blev vin-rationen inddraget.

Efterhånden kunne Bürgerspital finansiere den filantropiske linie med indtægter fra salg af vingårdens vin fra egne marker. Bürgerspital fungerer den dag i dag som opholdssted bemandet af medicinsk uddannet personale, der tager hånd om ca. 750 ældre mennesker fordelt på Bürgerspitals 8 opholdssteder omkring Würzburg.

Vinen
I dag er Bürgerspital blandt Tysklands største vingårde med ca. 120 hektar vinmarker på Mainz flodens kalkholdige skråninger. I Bürgerspitals kældre gæres vinene på temperaturkontrollerede ståltanke, efterfulgt af lagring på gamle træfade i formentlig en af Tysklands største fadkældre, hvor der ligger mere end 200 store fade. Fade der har været i brug i mere end 200 år.


Vi har for tiden følgende vine fra Bürgerspital i sortiment:

Hvide:
· Pfaffenberg Silvaner Erste Lage Trocken  Hent beskrivelse 
· Silvaner Trocken  Hent beskrivelse 
· Spätburgunder Trocken  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 21. September 2015
Bodegas Luzón
Bodegas Luzón
I den sydøstlige del af Spanien mellem provinserne Albacete og Murcia ligger vinregionen Jumilla. Med tiden er Jumilla blevet et af de ældste D.O. certificerede vinområder i Spanien, da regionens regelment for kontrol af vinene er helt tilbage fra 1966. ...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.