LEVERANDØR I FOKUS

Buitenverwachting
Constantia, Sydafrika
BuitenverwachtingBuitenverwachtingBuitenverwachting
Leverandørinformation

På en af de skønneste adresser på Constantia halvøen ligger den gamle hollandske hovedbygning fra 1796, der danner centrum for Buitenverwachting. Hovedbygningen rummer udover faciliteter til vinproduktion, ligeledes en af Sydafrikas bedste restauranter.

Det var på Constantia halvøen, at Sydafrikas vinproduktion startede. Den første store vin fra området var den legendariske Constantia vin, en naturlig sød vin, der for ca. 100 år siden var regnet for en af verdens bedste søde hvide vine. Potentialet for vindyrkning er imidlertid enormt her i dette koldklima-område, og det er således nogle af Sydafrikas bedste vine, der dyrkes her.

I dag nyder Buitenverwachting stor respekt for sin visionære og fremtidsorienterede stil, og er således i dag en af de mest driftige vinproducenter i Sydafrika. Sådan var det også tilbage i 1820'erne, hvor der alene i 1825 blev plantet over 90.000 vinstokke, og hvor Buitenverwachting var en af de mest kendte ejendomme. Der skulle dog alligevel gå 160 år før vinene fra Buitenverwachting igen kunne leve op til sit lidt vanskelige hollandske navn, der betyder "over al forventning".

Ejendommen lavede sin første årgang i nyere tid i 1989, efter den lokale forretningsmand Richard Müller købte Buitenverwachting i 1986. I alt har man i dag efter grundig genplantning 100 ha vinmarker til rådighed. Markerne er beplantet med et væld af forskellige kloner af druesorter, og der eksperimenteres til stadighed for at optimere kvaliteten.

En af grundene til at Buitenverwachting nyder så stor berømmelse for sine vine, er netop firmaets mod og vilje til konstant at eksperimentere med genplantninger af druekloner samt vinifikationsmetoder.

Winemaker Herman Kirschbaum der regnes for en af Cape's mest erfarne vinpersonligheder, har som ambition at skabe landets bedste vine, og han er efter bare 7 år på Buitenverwachting ikke langt fra at nå sit mål.


Vi har for tiden følgende vine fra Buitenverwachting i sortiment:

Hvide:
· Chardonnay  Hent beskrivelse 
· Sauvignon Blanc  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 15. april 2013
Bodegas Naveran
Bodegas Naveran
Penedès var en af de første regioner fra Catalonien, der brød igennem på den spanske stjernehimmel. Siden hen er en lang række nye demarkerede områder ”dukket” op, og i dag er ingen i tvivl om, at det blandt andet er i Catalonien, at Spaniens vinfremtid l...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.