LEVERANDØR I FOKUS

Jean-Marc Boillot
Pommard, Bourgogne, Frankrig
Jean-Marc Boillot
Leverandørinformation

Der er langt imellem de vinproducenter, der fremstiller lige så gode rødvine som hvidvine, men Jean-Marc Boillot er en af disse sjældenheder. I kældrene under den smukke ejendom ”La Pommardière” ved indgangen til Pommard skaber han en vifte af ikke færre end godt 20 vine, ligeligt fordelt mellem de to farver. Alle vinene er delikate, aromatiske, kraftfulde og de fleste begunstiget af et potentielt langt liv.

Jean-Marc Boillot lærte sit håndværk hos morfaderen Étienne Sauzet, og han opnåede yderligere erfaring, da han i 1984 blev direktør og ansvarlig for vinifikationen i det nyetablerede négotianthus Olivier Leflaive. I 1990 overdrog hans mor, som var enebarn af Sauzet, domainet til sine 3 børn, og utvivlsomt ansporet af den selvtillid, han havde fået ved at arbejde for Olivier Leflaive, udskilte Jean-Marc sin andel og begyndte at drive sin egen virksomhed. Han startede med arven på blandt andet fire Premiers Crus i Puligny (Les Combettes, Champ Canet, Les Referts og La Truffière) og lidt villagejord i Puligny og Chassagne, men købte op lidt efter lidt, og efterhånden har han samlet sig et smukt udvalg af parceller i Volnay og Pommard. Jean-Marc ejer i dag 10,5 hektar.

Det er forbavsende, at Jean-Marc Boillot fremstiller alle sine vine lige fra Bourgogne regionale til Premier Cru’erne efter stort set identisk metode, både for hvidvine og rødvine. Chardonnaydruerne presses, og mosten nedkøles og gæres, hvorefter vinene lagrer med jævnlig battonage (omrøring i fadene). Pinot Noirdruerne afstilkes og udblødes i fire-fem dage ved lav temperatur, og herefter opvarmes mosten, så gæringen kan begynde. Gæringen sker i lukkede tanke for at holde på aromaerne, og åbnes kun for at gøre plads til pigeage (”hatten” af drueskaller dykkes ned i mosten for at få maksimal ekstraktion af farve og garvesyre). Efter 3 uger overføres vinen til fade og lagrer i ca. 18 måneder, inden den aftappes.


Vi har for tiden følgende vine fra Jean-Marc Boillot i sortiment:

Røde:
· Beaune, 1er Cru Les Montrevenots  Hent beskrivelse 
· Pommard  Hent beskrivelse 
· Pommard, 1er Cru Les Jarollières  Hent beskrivelse 
· Pommard, 1er Cru Les Saucilles  Hent beskrivelse 
· Volnay  Hent beskrivelse 
· Volnay, 1er Cru Ronceret  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· Batard Montrachet Grand Cru  Hent beskrivelse 
· Beaune, 1er Cru Les Montrevenots Blanc  Hent beskrivelse 
· Meursault  Hent beskrivelse 
· Montagny 1. Cru  Hent beskrivelse 
· Puligny Montrachet  Hent beskrivelse 
· Puligny Montrachet, 1. cru Sous le Puits  Hent beskrivelse 
· Puligny Montrachet, 1er Cru Champs Canet   
· Puligny Montrachet, 1er Cru Les Referts  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 9. marts 2016
Bürgerspital
Bürgerspital
Franken er en sammensmeltning af særlig karakter: Middelalderlige byer og småbyer, idylliske landskaber med nærmest middelhavsagtigt klima, og en flere hundrede år gammel vinkultur. “Send mig endnu et par Würzburger, da ingen anden vin smager mig”, skrev ...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.