LEVERANDØR I FOKUS

Arietta
Napa Valley, Californien, USA
AriettaAriettaArietta
Leverandørinformation

Arietta kan med rette kaldes for Californiens uslebne diamant. Et faktum der i allerhøjeste grad kan tilskrives Ariettas meget begrænsede produktion. Trods den begrænsede ubredelse funkler Ariettas vine i dag klart på den californiske stjernehimmel. Arietta præsterer årgang efter årgang topvin af højeste kaliber, og vinkritikerne bifalder også uden undtagelse med høje scores. Årgang 2002 H Block Hudson Vineyard fik eksempelvis 98 point af Robert Paker med ordene: “This amazing, noble wine is a tour de force in winemaking for California” .

Vin- og musikekvilibrist
Arietta blev grundlagt i 1996 af vin- og musikekvilibristen Fritz Hatton i partnerskab med vinmageren John Kongsgaard (der i 2006 overgav kælderansvaret til ingen ringere end Andy Erickson, der i dag også er ansvarlig vinmager på kultejendommen Screeming Eagle!). Med vinnavne som “Arietta Quartet”, “Arietta White wine on the Keys” og etiketter med bagvedliggende nodelinjer afspejles ej blot grundlægger Fritz Hattons store passion for vin, men i høj grad også hans lidenskab for musik.

Koldklimavine
Vinene er ikke typiske “marmeladebomber”. Ariettas stil kan derimod nærmere karakteriseres som rige men elegante, koldklimavine med god struktur og fabelagtig kompleksitet. Den kølige og rige stil skal tilskrives vinmarkernes unikke beliggenhed i den kuperede Los Carneros subzone i Napa Valley.

Carneros
Carneros eller Los Carneros AVA (American Viticultural Area) , som vinområdet formelt hedder, er et af Californiens ældste vindistrikter med viticulturel oprindelse tilbage til 1870, hvor Agoston Haraszthy plantede de første vinstokke. Men vedvarende tåge og blæst besværliggjorde vinproduktionen, og efter Phylloxeraens hærgen i slutningen af 1880’erne afblomstrede vinproduktionen - for først at genopstå 1970’erne, hvor vinprodultionen for alvor tog fart.
Området dækker i dag et areal på 233 km2 og strækker sig langs Mayacamas Range ned mod San Francisco Bay. Jordbundsforholdene i Los Carneros er overvejende præget af lerholdige jorde, hvilket på den ene side begrænser dræningen, men på den anden side holder på jordens fugtighed. De kølige og konstante vinde fra San Pablo Bay bevirker, at området er det køligste vinområde i både Napa og Sonoma, hvilket har direkte indflydelse på områdets udvalg af druer.

Los Carneros associeres primært med “cool-climate” druer som eksempelvis Pinot Noir, Chardonnay, og der laves stadig betragtelige mængder god mousserende vin. De senere år er der dog kommet øget fokus på Merlot og Syrah.

Hos Arietta arbejdes der overvejende med de røde Bordeauxdruer Cabernet Franc, Merlot, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot samt Rhônedruen Syrah. Til Ariettas hvidvin “On the white keys” anvendes ligeledes bordeauxdruer (Sauvignon Blanc og Sémillon). Ariettastilen er dog også umiskendelig Bordeaux’sk med klare referencer til Saint Emilion og Pauillac.


Vi har for tiden følgende vine fra Arietta i sortiment:

Røde:
· Cabernet Sauvignon  Hent beskrivelse 
· Claret  Hent beskrivelse 
· H Block Hudson Vineyard  Hent beskrivelse 
· Merlot, Hudson Vineyard  Hent beskrivelse 
· Quartet  Hent beskrivelse 
· Variation I  Hent beskrivelse 
 
Hvide:
· On the White Keys  Hent beskrivelse 
 

 
Senest opdateret: 15. april 2013
Pierre Péters
Pierre Péters
En af stjernerne i Côtes de Blancs er familieejede Pierre Péters. Champagnehuset finder man i Le Mesnil-sûr-Oger. Her har familien gennem 6 generationer lavet Champagne Blanc de Blanc Grand Cru fra egne marker. I dag er Rodolphe Péters ansvarlig for Champ...
Insidernyt
Få nyheder og tilbud direkte til din mailbox. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.